Malene Hasselblad spænder vidt i hendes udtryk og virke, både som forfatter og foredragsholder, men også som kunstner, hvor dette udmønter sig stærkt i hendes visuelle udtryk.

Malene Hasselblad arbejder med et meget ekspressivt og eksperimenterende udtryk og farvevalg, hvis lignende udtryk og leg med farver kan findes hos en kunstner som Gerhard Richter, i hans senere malerier, hvor man kan følge maleriets tilblivelsesproces i de voldsomme penselstrøg og gå på opdagelse i de mange lag af farver.

Hasselblad tematiserer gennem sin kunst en indre refleksion over eksistentielle grundvilkår i livet og følelser som kærlighed og håb. Hasselblad tager ligeledes i hendes kunst fat i mere tunge samfundsfunderede problematikker omkring vores håndtering af miljøet og hele vores brug-og-smid-væk mentalitet, hvorved hun gennem sin kunst formår at formulere et menneskeligt indre følelsesliv, indsat i en større kontekst. Dette tilfører en særlig dynamik til hendes arbejder set i relation til hinanden. 

Ligeledes giver Malene Hasselblad i hendes værker udtryk for en bevidsthed om hendes egen kunsthistoriske placering i en direkte reference til bl.a. Magritte. Gennem hendes forskellige temavalg og kunstneriske udtryk, henvender Hasselblad sig bredt og udviser en meget inkluderende mentalitet og holdning til sin kunst. Man fornemmer et ønske om at hendes kunst skal være til alle og en tanke om, at alle mennesker rummer en kunstnerisk ekspressivitet. Forsøget på at nedbryde de elitære associationer der kan være knyttet til kunstverden er før blevet formuleret af kunstneren Joseph Beuys. Essensen af Beuys tanker om kunst kan med Malene Hasselblads værker ses som reaktualisering, sat i en hel ny farverig og ekspressiv kontekst.