Klip og dans … Ikke at forveksle med knep og dans!

Jeg er i et pusseløjerligt humør i dag. Lidt modløs, er lidt træt af overlever kappen. Har mest af alt bare lyst til at blive i min seng. Ja, jeg ligger der endnu, men mest af alt fordi jeg bare pr. instinkt rakte ud efter computeren og hev den op i sengen, stort set inden gluggerne fik hevet sløret fra nethinden.

Jeg har så arbejdet. Skrevet anmeldelsen af 3. afsnit af Robinson… som måske er spildt arbejde. Er fra start reelt kun blevet hyret til at skrive de første to anmeldelser, så ville BT herefter vurdere, om de ville fortsætte med at give plads til anmeldelse, uagtet min præstation. Nu er det bare sådan, at de glemte at melde retur inden weekenden, og jeg ikke nåede at rykke dem i ørerne. Jeg kan ikke vente med at få svar til mandag, da jeg har andre aftaler i kalenderen, så jeg ikke både kan nå at se og anmelde programmet efterfølgende. Så nu har jeg taget chancen. Tyvstartet og set programmet på forhånd, og anmeldt det. Så er spørgsmålet om det har været spildt arbejde eller om de vælger at sige: Vi fortsætter. Personligt synes jeg jo ikke man kan skide med en halv vind;-)

cheer-up-0

Har af andre årsager stort set ikke sovet i nat. Har lidt udfordringer, så de fiser rundt som fluer oppe i kasketten på mig – det holdte mig vågen. Planen er at jeg skal til stor fest i aften. Orker ikke rigtigt, synes ikke lige humøret er til det, men måske er det lige hvad jeg trænger til. Husker hvor glad jeg blev af at danse igen, da jeg var til gallapremiere på Wallmanns dinnershow i sidste uge, så skulle jeg ikke bare tage mig sammen? Det tror jeg vidst nok. Tag et bad Hasselblad, ret ryggen, put your happy go lucky fjæs på og træd ud på stepperne. Dans for helvede!

Nu kommer dagens store spørgsmål så. Skal jeg være vild og vovet? Fik den impulsive idé at klippe kort pandehår. Det har jeg ikke haft siden 2. klasse. Klippede det kortere i går, men stadig skråt og ned til næsetippen. Tænker, det værste der kan ske, hvis det ser tåbeligt ud er, at jeg skal ligne en tåbe de næste fem måneder indtil det vokser sig langt nok til at jeg kan klippe skrå pandehår igen. Skal mødes med veninde i hendes kolonihavehus. Hun har saksen med. Vi får se;-)

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Be first to comment