Veninde sleep over – også efter sen teenage årene

Best_Friends-4389

Hvornår har du sidst overnattet hos en veninde (hvor det ikke var fordi du havde fået et par glas vin for meget og derfor havde for meget promille i blodbanerne)?
Jeg mener, sådan en på forhånd planlagt hyggeaften med overnatning?

Bortset fra ferie/festival/weekendophold med veninder, så har jeg ikke rigtig gjort mig i det med overnatning. Måske også lidt svært, da langt de fleste af mine veninder, stort set alle sammen, i mere end en lang årrække har været i forhold – hvor jeg omvendt mere eller mindre har været selvvalgt Frk. Evig Single, men så kyler man jo ikke lige manden ud, fordi man skal have veninde til vino og sleep over. Jeg er også typen der altid har foretrækket at komme hjem i min egen seng – med mindre vi har snakket om overnatning i armene på lækker mand, så går hans seng an. Trods alt.

Men så er det en skøn veninde i sidste uge skrev; Hvad har du af planer i næste uge, har du ikke lyst til at komme og overnatte? Veninden er midt i en skilsmisse, så hendes flugt fra sorgen var, at forskanse sig med veninder, 24/7 alle ugens dage.
Interessant som vi forskelligt bearbejder en sorgproces. Er jeg ked af det, så er jeg stik modsat. Så mister jeg lysten til samvær med andre, selv de tætteste veninder, så sørger – og heler jeg, i ensomhed. Så hører du ikke fra mig et par uger, jeg tager ikke min telefon, kontakter ikke nogle – jeg er som sunket i jorden. Men så er jeg også klar til at møde verden igen. Ikke at jeg ikke stadig bærer rundt på en sorg, men jeg kan rumme den og have den tilpas på afstand, at jeg ikke dyrker den/dyrker smerten. Min veninde her, er hvad dét angår, min diamentrale modsætning. Hun kan slet ikke overskue at være alene med smerten, hun har det bedre med veninder omkring sig – og sådan er vi så forskellige. Som mennesker har vi forskellige måder at bearbejde kriser og modstand på, derfor er det også så skide vigtigt, at vi ikke guider og råder ud fra vores egne behov – eller ud fra hvad VI ville have gjort, eller hvad VI mener er det rigtige. Hvad der føles rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det rigtige for hende – og omvendt. Det er vigtigt, at vi bliver på egen tallerken, og møder vores venner/veninder hvor han/hun er, og hvad der er det rigtige for ham/hende.
875363abbaeaace409c482c7a77ab98a
Jeg skulle lige i et split sekund tænke; “orker jeg en overnatning ude”, jeg sover jo helt af h til om natten, og kan normalt ikke sove første nat et nyt sted – men selvfølgelig, jeg ville slå ring om min veninde, så selvfølgelig orkede jeg. Jeg kommer!

Hun henter mig, vi tager sammen til et foredrag, hun laver mad – ja, jeg måtte ikke hjælpe – om det er fordi hun ved, at jeg er piv ringe i et køkken, ved jeg ikke, men hun påstod, at hun liiiiige vidste præcis hvordan den ret skulle laves, og det ville tage hende ti minutter – og så blev den ged barberet. Vi havde en rigtig hyggelig aften, ingen tårer, vi grinede, snakkede om mænd – og hverken på navlepilleri-måden, eller den der; ja, han er/var sgu også sådan et dumt svin. Nej, bare mænd generelt. Om flirts og grænser. Anekdoter om hvad livet havde bragt os, mens vi fik kværnet to film – og cheese cake – og slik. OH YES, fuck sukkerfri januar. Jeg satte ikke tænder i det, fordi jeg ikke kunne modstå, niks, et bevidst valg – jeg havde lyst. Og så toppede vi selvfølgelig med en mormor Bailey at the side. Jeg fik mig eget værelse – fandemig næsten som at være på hotel, og så sov jeg faktisk bedre end jeg overhovedet havde troet muligt. (Fuck nogle gode hovedpuder du har Karen;-)

Og så er det lige at jeg slår på tromme. Det der veninde-sleep-over, det skal man altså slet ikke kimse af. Fortrolige samtaler med veninder, dét at du kan være fuldstændig dig selv og ved du får ærlig men kærlig feedback, er en ventil, der er livsnødvendig.  Der er selvfølgelig stadig de der mænd der skal kyles ud for en kort bemærkning, af de veninder der er godt gift eller i forhold, men én ting er sikker. Når jeg får råd til at købe mit lille sommerhus (oase af et lille bondehus, mit krea-fristed) på Lolland, så skal der inviteres til hygge, grin, afslapning og sleep overs med veninderne. Det giver bare noget til lykkecellerne, og en god veninde er en lige så uundværlig accessory som mavebæltet er det på en festival.
Hvornår har du sidst haft en veninde til hygge med overnatning?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Veninde sleep over - også efter sen teenage årene, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment