Sunde broccoli boller uden mel.

13243851_10153451059186949_987927692045347447_o

Jeg har en svaghed for nybagte boller med smør. Alene duften får mig til at savle. Faktum er bare, at jeg ligner en spærreballon når jeg sætter tænderne i dem, så det må høre til sjælenhederne at jeg hopper på den gode gamle bolleopskrift. Lige nu vil jeg gerne smide et par luksuskilo inden bikisæsonen, så jeg begrænser mit indtage af hvede, stivelse generelt og sukker. Vil du også gerne have et sundt alternativ til hvad vi normalt forstår ved en bolle, then here you go. Så kan du jo også altid sige, at du HAR spist grøntsager i dag;-)

Broccoli smagen er meget mild og så har bollerne et dejligt fast bid, præcis som en god bolle skal have.

BROCCOLIBOLLER:
6-7 boller
1 broccoli incl stokken
2 hele æg +
2 æggehvider
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 spsk. loppefrøskaller/HUSK
1/2 dl kokosfibermel, kan evt. erstattes af mandelmel, som dog er en del dyrere. Loppefrøskallerne,/HUSK,  kokosfibermel/mandelmel kan du købe i diverse helseforretninger, eksempelvis her og nej jeg får ikke procenter;-)
FREMGANGSMÅDE:
Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
Du kan vælge at hakke broccolien helt fint i en foodprocessor, sådan en ejer jeg desværre ikke, som her,  køre den grovhakkede version. Smagssag ;-)
Rør æg og æggehvider godt ud i den hakkede broccoli.
Tilsæt salt,  bagepulver, kokosfibermel/mandelmel og loppefrøskaller/HUSK, rør det grundigt ud og lad dejen stå i 10-15 min. så dejen kan samle sig og blive fast.
Dejen er klar når du kan forme en bolle uden der kan presse væske ud af den. Kan du det så skal der tilsættes mere kokosfibermel/mandelmel eller loppefrøskaller/HUSK.
Forme bollerne med fugtige hænder og placer dem på bagepladen.
Drys evt. bollerne med sesamfrø eller som vist her, solsikkekerner
13217459_10153451059196949_2882564566199389990_o
Bag bollerne i 20 – 25 min. De skal være faste og lette.
Lad bollerne afkøle på en bagerist. Eller nyd dem mens de er lune og nybagte.
OBS: 
 
Broccolibollerne kan skæres over som en almindelig bolle, men da de er lavet af grøntsager og ikke af mel, så vil de være fugtige. Det betyder ikke de er ubagte. De kan og skal ikke sammenlignes med almindelige boller i konsistensen, de kan bare bruges på sammen måde –  og de smager fantastisk!
13217011_10153451059191949_2147087700317561405_o
TIP: 
Spis bollerne med dit favorit pålæg, eller brug dem som burgerbolle eller til sandwich.
Opbevar bollerne i køleskabet eller frys dem ned.
Bollerne er ekstra gode hvis de bliver lunet i ovnen eller ristet på brødristeren.
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Sunde broccoli boller uden mel., 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment