Sofistikeret Citronmåne – Gluten- og sukkerfri

193541621-7273129-f3525f2a02c163739af7e4b85b434118

Husker du citronmånen fra din barndom? Jeg gør, og dengang tilbage i 70´erne, blev den flittigt spist, men husker den også så sød, så det hvinede helt op i frontallapperne.
Man skal nu ikke kimse af en citronmåne, selvom den nok ikke er de flestes førstevalg, når tanken falder på kage, her 48 år efter den første citronmåne blev lanceret. Men det laver jeg lige hurtigt om på.  Jeg har opgraderet Lagekagehusets ellers så lækre opskrift, og gjort den sundere ved at undlade hvedemel og sukker, så her er Citronmåne a la Hasselblad, og den er altså ret delikat, saftig og lækker, hvis jeg selv skal sige det – den har lige det der bitter sweet twist, så det ikke bare er sødt med sød på.

Du skal bruge:

150 g blødt smør

50 g sukkerfri marcipan

90 g Perfect Fit (eller 150 gram sukker, hvis du er ligeglad med de ekstra kalorier;-)

4 æg

100 g mandelmel (125 g hvis du alligevel vil bruge hvedemel)

1 tsk. økologisk glutenfri bagepulver

skal af 1½ økologisk usprøjtet citron

Flødeostecreme:

100 g Philadelphia flødeost naturel (ikke light, så bliver topping for tynd, det brugte jeg dog på denne, da jeg havde fået købt den forkerte, damn it, men det er derfor den blev for tynd, no light;-)

150 g Perfect Florsød (eller 250 gram flormelis, den går dog ikke hvis du vil holde den sukkerfri)

saft af 1/2 citron

skal af 1 1/2 citron. Skal fra en hel i selve ostecremen, den sidste halve rives over toppingen som pynt tilsidst
Fremgangsmåde:

Tænd ovnen (varmluft) på 190 grader

  1. Rør det bløde smør, citronskal og marcipan sammen, til det er jævnt.
  2. Æg tilsættes et ad gangen og der piskes godt mellem hvert.
  3. Bland mandelmel, perfect Fit og bagepulver i en mindre skål for sig– vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en smurt rund form eller springform og bag ved 190 grader i ca. 20 minutter

IMG_0737

Flødeostecreme:

  1. Rør Perfect Florsød, citronskal og citronsaft sammen til det er jævnt
  2. Tilsæt flødeosten og rør det nænsomt sammen.
  3. Fordel flødeostecremen over den afkølede kage
  4. Pynt med citronskaller
  5. Skær kagen midt over, så har du to halvmåner

FullSizeRender
Og så har jeg kun lige ét spørgsmål, smager den ikke bare fantastisk?

Obs. Vær opmærksom på, at mandelmel opfører sig lidt anderledes end hvedemel, fordi det er fri for gluten, kagen vil derfor ikke hæve særlig meget;-) Mandelmel finder du ved de glutenfri varer, eller i helsekosten. Jeg fandt både mandelmel og Perfect Fit produkterne i Bilka, men hvis ikke du kan få Perfect Fit og Perfect Florsød i dit lokale supermarked, kan du bestille det herFullSizeRender-1

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Sofistikeret Citronmåne - Gluten- og sukkerfri, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment