Skakmat til Jensen´s røvhus – undskyld, bøfhus!

Mine damer og herrer – det bliver værre og værre!

“Folk skulle prøve at sætte sig ind i problematikken. Det er ikke fordi, vi er ude efter en enkelt restaurant. Det er rent principielt. Jacob Jensen trækker på den goodwill og det varemærke, vi har bygget op. Hvordan skal vi kunne stå inde for det, hvis andre bruger vores navn, og vi bliver forvekslet,” siger Palle Skov Jensen.

Kære Palle Skov Jensen,

Hvilken tåbelig, og ignorant respons. Folk, altså mig og en stor del af danmarks befolkning, skal sætte os ind i problematikken for, hvordan du, med Jensen´s Bøfhus, skal kunne stå inde for, at andre bruger jeres navn og I bliver forvekslet. Det giver mening –  en fiskerestaurant og et bøfhus, nærliggende at forveksle. Nu er det sådan, at du Palle Skov, også hedder Jensen til efternavn, men at det berettiger dig til, eller ser det som din naturlige ret, at tage patent på navnet Jensen, og dermed kræve at alle andre restauratører med fødenavnet Jensen, skal kalde deres restaurant, uagtet om deres specialitet er fisk, smørrebrød eller halalkød, alt andet end Jensen, er jo direkte pinligt, ja – jeg vil tilføje latterligt. Som Jacob Jensen selv udtaler, han er jo bare en skide fiskemand!

Jeg hedder Hasselblad til efternavn, navnet er en del af mit brand, og vi er ikke mange Hasselblad´er i Danmark, men at komme på en så egoistisk og grotesk tanke som at forlange, at ingen andre må bruge ordet Hasselblad i DERES branding, for tænk hvis nogle forvekslede at pågældende business skulle have noget med mig at gøre, hvordan skulle jeg kunne stå inde for det? Jeg må hellere følge dit eksempel, og hive fat i Hasselblad Koncernen, du ved, dem med kameraet, for tænk hvis nogle skulle tro jeg havde noget med dem at gøre (det er hændt, ofte). Klinger det ikke lidt hult, synes du. Du ved, sammenligning, patent på et efternavn? Jeg skulle så ikke kunne åbne en forretning der sælger blækpatroner (fisk) og kalde den: Hasselblads blækpatroner. For det ville så minde for meget om kameraet. Må jeg kalde den Jensens blækpatroner så? Nåeh nej, den går jo heller ikke, det kunne jo være jeg solgte blæksprutter, og så kunne almen folk foranlediges til at tro, at Jensen´s Bøfhus, havde lavet en filial, en fiskefilial, præcis som Jacob Jensen – Nej, det går virkelig ikke! Jeg krummer tæer, helt ned til en størrelse 26 – det er en del.

Men lad mig lige gentage; FISK – BØF, hvor er sammenligningen, og havde han så solgt bøf, hvad så? Jeg er sikker på, at der ingen sammenligning ville være what so ever, jeres niveau og kvalitet har så vidt jeg erfarer, ikke ligefrem givet jer stjerner?!

Dine sko er for små Palle-mand. “Det er ikke noget, vi har gjort for sjov. Det er ikke fordi, at vi ønsker noget ondt for Jacob Jensen (ejer af Jensens Fiskerestaurant)” udtaler du. Hør nu, du ved lige så vel som jeg, at du med en større koncern bag, har lidt mere at rutte med, end en lille lokal restaurant i Nordjylland, en sag der koster manden med det borgerlige efternavn Jensen, 200.000,- til Dig/Jensen´s Bøfhus og omkring 150.000,- i sagsomkostninger, en sag der kan ruinere en lille lokal forretningsdrivende. Du burde skamme dig!

10612571_10203909550050608_1155619223934996071_n

Jeg erfarer, at sagen sidste år var i Sø- og Handelsretten, og her fik Jensens Fiskerestaurant lov til at beholde sit navn.

Begrundelsen var, at ‘Jensen i sig selv er et særdeles udbredt dansk efternavn, og at det ikke i sig selv er egnet til at adskille varer og tjenesteydelser’.

Dog skulle ejeren Jacob Jensen efter Sø- og Handelsrettens afgørelse ændre logoet, så der ikke længere stod restaurant og Jensen ikke var specielt fremhævet. Derfor står der nu Jensens Fisk på restaurantens facade og hjemmeside.

Men Jensens´s Bøfhus var utilfreds med dommen og ankede til Højesteret, hvor du altså nu har fået medhold. Jeg græmmes, både over dig og Højsterets afgørelse. Må du kløjes i egen bøf og dårlig samvittighed med tiden, men dette ejer du vel næppe. Jo dårlige bøffer, men samvittighed?!

Og må jeg så indskyde en lille fodnote? Morale er godt. dobbeltmorale er dobbelt så godt. Hvis jeg nævner Norge, hvad tænker du så Lille-Palle?

Der var der en lignende sag mod den norske restaurant Jensens Biffhus. I tabte sagen, men ankede den. Dengang udtalte jeres pressechef Jens Arnborg Lund:

“Vi er overbevist om, at vi har en god sag, og vi forventer at vinde sagen,” siger han om Oslo Tingretts beslutning.

Han henviser blandt andet til, at det ifølge norsk lovgivning er en forudsætning for at få navnebeskyttelse, at virksomhedsnavnet er tilstrækkeligt særpræget.

Det er Jensen ikke.

“Der findes ca. 23.500 Jensen’er i Norge plus næsten 4.500 med efternavnet Jenssen,” oplyser Jens Arnborg Lund, der ikke vil spekulere i, hvad det vil betyde, hvis Jensen’s Bøfhus også taber ankesagen. Det gjorde I. Og jeg lader den lige stå lidt…

Morale er godt – dobbeltmorale er dobbelt så godt!

Jeg forudser én ting Palle-mand, at det kommer til at gå den lille fiskebiks godt, og at du med dit usympatiske træk, har formået, at  slå din kæde af et halvfesent forretningskoncept, skakmat.

Jeg vil afslutningsvis kun tilføje og del gerne:

10175978_268509396681488_3730291302713543799_n

 

Facebook siden ´Boykot Jensen´s Bøfhus` vidner om, at jeg ikke er alene om denne holdning, klik her

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (17 votes cast)
Skakmat til Jensen´s røvhus - undskyld, bøfhus!, 5.0 out of 5 based on 17 ratings

2 Comments

  • Reply September 22, 2014

    Lars Mørch

    Min kone hedder Horsens til efternavn …… Et sagsanlæg er på vej til 8700 … ;)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • Reply September 22, 2014

      Malene Hasselblad

      Ha ha;-)

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply