Silent Sightseeing i København – Luk munden, og hold kæft!

IMG_7814Silent sightseeing… Hvad fuck er det tænker du måske? Sightseeing er måske også så meget sagt, men en tre timers gåtur rundt i Københavns gader og stræder, hvor omdrejningspunktet i bund og grund handler om at holde kæft, i flok. Jeg snakker meget, jeg snakker hurtigt, jeg lyder ærlig talt lidt som en beostær på speed. Min dejlige veninde Line, som også snakker … meget, har åbenbart syntes at vi skulle have én med udfordringspedalen, for her onsdag formiddag fik jeg en sms: Jeg har købt billetter til Bastians Silent Sightseeing i København i morgen, har du ikke lyst til at tage med? Jeg er altid klar på en udfordring, så jo for dælen – jeg vil hellere udfordres på mundtøjet, end kastes ud af en papirsflyver i 1 km højde… I´m game.

Jeg er begyndt at date en lækker mand, ham skulle jeg lige fortælle om arrangementet, responsen var: Okay, det lyder godt nok kedeligt. Skal I bare gå rundt der og sige ingenting? Og JA., det var lige præcis det vi skulle. Vi skulle have én på sanseopleveren. Vi skal ikke gå rundt og kigge på kedelige seværdigheder – vi skal slet og ret holde kæft – i tre en halv time! Hvornår har du sidst haft munden lukket i tre en halv time, i samvær med andre? Lidt lige som i aldrig, ikke?

Bastian Overgaard, idémanden bag disse stille-ture, møder os, gruppen der tæller 20 mand, som har tilmeldt sig arrangementet, ved ankeret i Nyhavn. Glæden er stor over at også en anden dejlig veninde, Nina, ligeledes har tilmeldt sig arrangementet. Tre snakkesagelige kvinder – Lidt af en udfordring. Bastian forklarer kort om hans vision omkring det at være stille i samvær med andre. Det skaber et helt specielt rum, en hel speciel sanseoplevelse. Normalt hvis du er sammen med andre, og der opstår tavshed i en samtale, så oplever vi det som regel som den der pinlige tavshed, og man skynder sig at sige noget, bare for, at sige noget. Stilheden er som regel ubehagelig for de fleste. Vi kan godt sidde med vores respektive partnere og være stille sammen, men tavsheden bliver som regel altid brudt, før eller siden. Men at være sammen så mange mennesker, uden at sige et ord, i så mange timer – det bliver interessant.
IMG_7815Bastian bad os om at bruge alle sanser, observere hvordan andre mennesker ville reagere, når de mødte os, en flok “af tosser”, der bare stod stille og kiggede lidt rundt, op, ned til siderne, til “rummet” omkring os, uden at sige et ord. Selvfølgelig kunne de bare tro at vi var en flok døvstumme på tur i København, men det var faktisk sjovt at observere folks reaktion. Nogle stoppede op, kiggede forundret, tænkte med garanti sit. Gik et par meter væk, gik tilbage igen, kiggede, med endnu større undren over denne tavse flok, der bare stod der og holdte kæft og gloede. Ikke på noget bestemt, bare omkring. Andre kunne man se, fandt det helt ubehageligt, blev utrygge og gik en stor bue udenom, som om vi var stjerne-psykopater, på udgang fra den lukkede – mens det var tydeligt at de tænkte; hvad fanden sker der, eller hvad vil der ske. Det viser, at vi lever i en verden, hvor alt er så forudsigeligt.

En sanseoplevelse var det. Det med at gå fra et gadehjørne med støj fra storbyen, det indre København, for at gå direkte rundt om hjørnet og fornemme at du er gået direkte ind i en luftlomme af ro. Det samme når vi det ene øjeblik stod ved Storkespringvandet, med jazzorkester spillende ved siden af, og folk der vadede hastigt forbi, hvis de altså ikke gloede på os, den tavse flok, og så kontrasten til vi stod i en lille baggård i ét af stræderne.
IMG_7816Ved lyskrydset foran Metroen og Magasins indgang, stoppede Bastian også op. Der blev grønt, han rykkede sig ikke, ergo, blev vi også stående med skærpede sanser. Lyden fra “gå-ikke gå” maskinen, føltes højere og højere. Lyssignalet nåede at skifte fra rødt til grønt flere gange, før vi gik over. Jeg gad godt vide hvad folk omkring os tænkte. Bastian brød tavsheden ved at opfordre os til, at se os selv som Aliens, der nu skulle bevæge os ind i en fremmed verden, og stille gå og observere de mennesker der var omkring os. Vi gik stadig i tæt samlet flok, ind i Magasin. Langsomt, stille, observerende. Folk gloede. Stoppede op, gloede lidt mere. Vi var “aliens”, de var aliens. Pludselig blev man bevidst om, at ingen så glade ud, folk hastede rundt, sammenbidte og travle. Vi bevægede os fra første etage ned i stuen. Ned til neonlys, og højt musik fra Joe & the Juice. Vi stoppede op ved indgangen. Stille, observerende. Alle sanser føltes som på overload. Jeg fik hovedpine, ville bare ud derfra. Kontrasten fra almindelig støj, til pludselig at føle man stod med fuld spotlight, omringet af travle stressede mennesker, føltes lyden som oversteg det decibellen på en Roskilde Festival. Det var tankevækkende. Normalt drøner vi jo selv rundt som mere eller mindre stressede mennesker, uden rigtig at observere hvad der sker omkring os. Nu fornemmede vi alt. Lyde, dufte, menneskene omkring os, og ikke mindst. Os selv. Endelig bevægede Bastian sig videre, og det var en helt lettelse at komme ud fra selve Helvede. Da vi ikke så længe efter stod under træer ved Nicolaj Kirke, var det som at komme i Himlen. Der stod vi bare der med lukkede øjne – og sansede. Nina bryder stilheden, hvisker i mit øre: Hvor er du god til at holde kæft. Hey, jer som ellers kender mig, hørte I det? Jeg er god til at holde kæft! Jeg som ellers kan snakke en døv ko ud af en kløvermark. Jeg er stolt. Jeg kan holde kæft. I tre en halv stive timer. Og hvad jeg ellers bemærkede var. At langt de fleste i vores tavse flok, gik rundt med at smørret smil om munden. Den lukkede mund.
IMG_7817Turen sluttede – vi gik ind for at få lidt varmt at drikke og lidt at spise på cafe´ Det elektriske hjørne. Så var det slut med roen. Bastian bad os om at holde kæft, igen. Bare i tre minutter. Det at få lov til at spise sin mad i fred og ro, gjorde faktisk, at man automatisk satte tempoet ned. Smagte maden. Sansede lidt igen, uden at sluge maden, fordi man også lige skulle fortælle et eller andet.

Der tikkede en sms ind fra ham den lækre; Har du fået din sanselige oplevelse? Ja, det har jeg! Man hører, ser og mærker alt omkring sig med større intensitet. Jeg tror jeg hopper med igen næste gang. Tak Bastian, for oplevelsen. Tak Nina for også dit altid dejlige selskab. Tak Line, for at invitere mig. Vi gjorde det, omend der var lidt lopper i os til sidst. Tre en halv time er immervæk nogle minutter, når man normalt udgør lidt af en kommentatorboks.

Har du fået lyst til at holde munden lukket og opleve dele af København på en helt ny måde, så tag et kig på Bastians hjemmeside: www.bastianovergaard.dk. Du kan se de næste datoer  for Silent Sightseeing i august og september her

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Silent Sightseeing i København - Luk munden, og hold kæft!, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment