I seng med Mr. Grey

Jeg er ikke den hurtigste knallert på havnen, hvad angår mænd. Jeg kan gå rundt som katten om den varme grød, i uendeligheder. Det har jeg så også gjort nu. Tror jeg er noget nær den eneste kvinde i det danske kongerige, som endnu ikke har haft nok lyster og fugt i trussen til, at kaste mig over filmen; Fifty shades of Grey. Den er vidst også taget af programmet i samtlige biografer nu. Men i går skulle det være. Jeg havde lånt filmen af min veninde, som har set den … 3 gange. TRE?

Forventningerne til filmen var blandet. For jeg har jo hørt lidt i krogene, at meget af det lir og spænding som bøgerne  byder på, er så som så med det frække i selve filmen. Åååh jo, gang lige det med dit cpr.nummer. Da jeg endelig får computeren med ind i seng, og sætter filmen på, så gik der 40 minutter inden jeg så skyggen af penetration mellem Christian (Mr. Grey) og Anastasia.WTF?!Al den hype og hysteri for dét?!

JS47789775
(- Ja, man kan godt blive træt af sådan en omgang førstegangs sex… eller noget)

Hvorfor, jeg spørger igen, hvorfor har så mange kvinder hysterisk haft fugt i fundamentet over den film? Jeg har alle tre bøger, jeg tror ikke engang jeg har kæmpet mig igennem halvdelen af bind 1. Ærligt, skulle jeg også kæmpe mig lidt igennem filmen, flere gange overvejede jeg, om jeg var for træt, og om jeg bare skulle droppe at se resten. Var jeg ikke træt på forhånd, så blev jeg det sgu, da Anastasia, på trods af sin universitetsgrad i engelsk litteratur, var ude af stand til at regne sig frem til betydningen af ordet “butplugg”?! Har man læst bogen, eller som jeg, bare dele af den, så har man lidt en forestlling af, hvilke typer hovedpersonerne er. Anastasia, hun passede meget godt, den lidt stille og forsagte mus, typen der lidt går i et med tapetet.
video-undefined-254F0E3F00000578-733_636x358
Christian, selve Mr. Grey, er jo den, som alle kvinder, både i bogen og i filmen, beskriver som værende så skide hamrende lækker… hmmmm… not so much. Eller, jeg var ikke imponeret, jeg savlede ikke. Instruktøren eller hvem fanden det nu er der bestemmer udseendet havde sgu skudt det godt i sænk i filmen. Han er aaaaalt for lækker, vi gør ham fesen og kedelig… det vil koste for dyrt i renovation af biografsæder verden over. Gør ham kedelig for helvede, kedelig. And they did! Jamie Dorman, som spiler Mr. Grey, er jo model, og har blandt andet lavet Calvin Klein reklamer, og her er han jo pænt lækker – en fræk sag.
greyGad godt se instruktøren, for hvorfor vælger man at ændre denne mands udseende til dette? Uden skægstubbe er han i mine øjne, alt for blankpoleret, sgu lidt som at gå i Netto på en grå og trist regnverjsdag. Sgu´ikke meget flab over ham.

rs_560x405-150203090639-1024.today-show-exclusive-fifty-shades
Igen, måske var jeg bare for træt til at kaste mig over savleriet, men der skal sgu generelt også lidt mere til at imponere både mig og mis mijaw-katten, end et klask i røven – si´r det bare.

Dét der var mest skræmmende, det var, at jeg kender ham der Mr. Grey. Jeg kærestede i min ungdom med en østrigsk skiinstruktør, han ligner ham. Han går som ham, samme hage, samme blik, han hedder Christian – men så stopper sammenligningen altså også her, men det havde jeg sgu lidt svært ved at abstrahere fra, som at se hans dobbeltgænger. Må spørger ham næste gang vi skrives ved (ja, vi er stadig connectede via facebook – selvfølgelig, hvor ellers?;-)- Undskyld, glemte du at vise mig dig playroom? Og alle millionerne? Nå lige meget, jeg er ligeglad med både millioner og klask i røven – eller, et lille klask er selvfølgelig aldrig af vejen, men GAB Mr. Grey, stram op! Filmen bragte ikke liv i rosetten for mit vedkommende, den skred i seng, så snart døren til playroom blev låst op – den blev skuffet, sådan lidt; – Var det dét? Eller også er jeg bare ikke en rigtig tøs. Jeg er også en af de få kvinder jeg kender, som heller aldrig blev fanget af Sex & The City, den serie fandt jeg lige så bragende kedelig som ham her med det sirlige walk-in-closet og samling af kedelige ens slips og piskehaler. Anastasia må i så fald være Charlottes søster, hun endte vidst også med at få en orgasme … sådan lidt forsinket op i årene.

Jeg har lovet at tage filmen med retur til min veninde i dag, hun vil gerne se den igen. Altså for fjerde gang. Mig, jeg vil hellere have mig en ostemad og en leverståhej med asier!

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.5/5 (2 votes cast)
I seng med Mr. Grey, 3.5 out of 5 based on 2 ratings

Be first to comment