Rolig nu, det er jo ikke løverne jeg hopper ned til… – sådan holder vi børnefødselsdag i Zoo

“Malou nej nej, det gør du ikke. Du hopper ikke ned til dem, du kan blive bidt!” Ordene er min venindes og sagen er den, at én af de ahem… vel friske drenge fra Sophies klasse, har mistet sin slikpose, ned i indhegningen med Zebramangustene. Hvis du ikke ved hvad det er for en fætter, så er en Zebramangust et rovdyr i desmerdyrfamilien, og dens primære føde består af biller og tusindben – og altså ikke slik i en plastpose. Hvordan posen havnede i deres indhegning… det vender jeg tilbage til;-)

fødselsdagMin datter Sophie fyldte 7 år, og havde i den anledning inviteret hele 0.A i Zoologisk have. Med fire afbud og en influenza, talte vi 17 børn. 17 børn med myrer i bukserne. Jeg havde allieret mig med datters far, min store søn og min veninde og hendes store datter, så vi var 5 voksne til at holde styr på tropperne. Det gik også rigtig fint, faktisk overraskende fint. Ungerne var glade, hyggede sig, og gik pænt med deres makker i hånden. Ingen børn blev væk, ikke engang i det skide kaninbjerg hvor man ellers tit ser desperate forældre stå udenfor, og kalde på deres børn, som er “forsvundet” ind i labyrinten. De hørte efter hvad der blev sagt og der var højt humør. HURRA. Altså lige indtil 10 minutter før  vi skulle aflevere børnene til deres forældre ved Hovedindgangen.
IMG_0998 Børnene havde lige fået udleveret en slikpose (se hvor glade de er), og stod og kiggede ned over glasindhegningen til zebramangustene. Ham med lidt flere myrer i både buks og mundtøj, syntes det var sjovt at svinge armen med slikposen ned til dem, frem og tilbage, og inden vi nåede at stoppe det, havde én af de der krapyler hoppet op og snuppet den ud af hånden på ham. Min veninde prøvede at række armen ned for at få fat i den, men den lille hidsige satan hvæsede af hende, så hun trak hånden til sig, og dyret trak afsted med slikposen, ind til midten af buret/indhegningen, hvor den prøvede at få has på posen, mens dens venner så på.

Fuck, ikke smart. Én ting var, at ungen kunne være blevet bidt, da det ene dyr hoppede op og nappede posen, en anden ting var, at plastik og slik er skadeligt for dyrene- og jeg kunne jo ikke have en flok af de der små sataner på samvittigheden. Der stod nogle andre zoo gæster og fulgte optrinnet, en mand sagde, at vi skulle hente en dyrepasser, men vi kunne sgu da ikke vente til sådan en dukkede op. Hvad hvis de trak afsted med slikposen ind i deres grotte og fortærede den der.?
Tror ikke zoo ville stille sig tilfreds med syge eller i værste fald døde dyr, heller ikke selvom jeg sendte en krans med ordene: Det var ikke mig, det var HAM!;-)
zebramangustAnyway, der måtte handles, og det var her min venindes ord kommer til sin ret. Jeg løb over på den anden side af indhegningen, med min datter i hælene som næsten er ved at græde; Mor du må ikke gå derind, jeg er bange. Mig: Rolig nu, der sker ikke noget. Det er jo ikke løverne jeg er på vej indtil. Jeg får en hånd af én af de andre gæster der står og kigger og svinger så stængerne over og hopper ind. Griber posen og svinger stængerne retur. Case rescued – no harm done – andet end et par bestemte ord, til drengen som stod og grinte og syntes det var vældigt sjovt. At det bestemt ikke var sjovt, og at jeg ikke havde hentet slikposen for hans skyld, men for dyrenes – de kunne blive syge og i værste fald dø af det, så det var ikke det smarteste han kunne have fundet på!
Men vi fik da lidt spænding som afslutning, så i samlet flok igen, gik vi nu retur mod indgangen. Halvvejs hører jeg tørt fra min veninde; Ja, det er du selv uden om. Det var til drengen der havde beklaget sig lidt over, at han nu ingen slikpose havde – og til det er der ikke andet at sige end; ærgeligt, ærgeligt.

Alt i alt en rigtig god dag, søde og glade unger. De store “børn”, min venindes datter og min søn på knap 18, var et stort hit hos  pigerne, specielt min søn fik en veninde, som ikke veg fra hans side, hun ville kramme og holde i hånd – og han smeltede alligevel lidt. Noget kan tyde på, at han også synes han mor skal stramme lidt op for romantikken, for da ungerne var afleveret spurgte han; Hvem var ham der i formiddags? Mig: det var én af pigernes far. Nicklas: Kan du ikke score ham? Mig; nej er du sindssyg, han er gift! Og så kommer det tørt fra Nicklas med et skævt smil: Fordi der står en målmand, kan man da godt score! Ha ha, point taken, but I behave;-)

Tak til 0.A´s forældre for lån af jeres skønne børn. Tak for de fine gaver til Sophie. Tak til Spritten, Sofie Nicklas og Lasse for hjælp til at holde styr på tropperne og tak til venindes niece Christina, som skaffede os ind i Zoo, til en favorabel deal. Nu er der et år til næste børnefødselsdag, hurra for det;-)

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/5 (2 votes cast)
Rolig nu, det er jo ikke løverne jeg hopper ned til... - sådan holder vi børnefødselsdag i Zoo, 4.5 out of 5 based on 2 ratings

Be first to comment