Pokemon haters, go hate yourself

Det mener jeg selvfølgelig ikke, men hvad jeg mener er, at jer der ruller med øjnene over spillet – og dem der spiller det, og synes det er noget af det mest åndsvage, måske lige skulle udvide tunnelsynet lidt? Nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Udover, at vi kan blive enige om, at de der går og glor ned i deres telefon konstant, så de vader ind i andre folk/lygtepæle og andet – og som vader ind i folks private haver/på politistationer eller andre virksomheder, og som stopper pludseligt, midt på en vej, uden at blinke ind til siden –  eller i det hele taget spiller mens de kører bil/motorcykel eller cykel, og er til fare for sig selv og andre, burde have en poke ball op hvor solen ikke skinner. Men så kan jeg faktisk ikke finde på mere negativt at sige om det spil.

Jeg synes derimod at det er noget af det mest geniale og socialiserende spil længe.

Forestil dig folk, der normalt kun sidder indendørs og spiller computerspil. Andre har måske en form for socialangst, og færdes helst ikke ude blandt andre mennesker. Nogle er måske ensomme og har ikke så mange venner. Andre introverte eller dyrker ingen form for motion. De har computer- vinkel-nakke eller sofa-røv. Faktum er, at Pokemon Go, har fået en del af disse mennesker ud af døren, fået deres røv op fra sofaen. Væk fra computeren. Ud blandt andre mennesker. De får frisk luft og er fysisk aktive, i jagten på at nå næste level. De hard core  og mest “nørdede tager glædeligt landet rundt og generelt vil spillet måske få folk til at bevæge sig steder hen, som de måske aldrig ville være kommet, og dermed oplever de nye sider og aspekter af deres by og andre byer.

Kan du fortælle mig det åndsvage i det?

IMG_3164

Så er der alle de andre. Tro mig, jeg har set alle typer på jagt efter pokemons. Business folk i jakkesæt. Børn, unge, voksne og pensionister. Hardcore rødder som måske normalt bruger mere tid på at lave ballade. Folk med tattoos fra top til tå. Kærestepar i alle aldre. Familier med børn. Folk som dig og mig.

Og ja, jeg spiller også – faktisk  ved lidt af en tilfældighed. Normalt spiller jeg ikke, har vidst kun tidligere for nogle år siden, haft kastet mig over candy cross, når jeg ikke kunne falde i søvn.

Jeg spurgte en dag min voksne søn, om han ville ud at gå en tur, det plejer han sjældent at gide. Man han sagde overraskende ja. Da vi kom ud af døren, hev han sin telefon frem og sagde at han lige skulle downloade noget. – Hvad? spurgte jeg nysgerrigt, og han fortalte at Pokemon Go samme dag, var blevet tilgængeligt i Danmark. Min søns barndom har været præget af Pokemon, han elskede at se filmene, samle på kortene og spille pokemon på sin Nintendo som barn, så for ham var det nok lidt af et nostalgisk og nysgerrigt øjeblik, der fik ham til at downloade spillet.

– Så vil jeg sgu også downloade det, var min reaktion. Satme om jeg gad og gå passivt ved siden af ham, mens han spillede – så vi spillede, begge to.
Desværre crashede spillet flere gange. Deres server blev hacket og vi oplevede de to første dage, at spillet frøs og vi skulle genstarte flere gange, og så tabte sønnen hurtigt interessen – som i efter to dage.

Jeg introducerede det derfor til min syv årige datter, da hun kom hjem fra sin far. Hun er ret glad for at spille spil på sin ipad og er generelt svær, at hive væk fra fjernsynet. Hun er så aktiv med andre ting og er rigtig god til at lege på hendes værelse, men tænk hvis jeg kunne få timerne foran fjernsynet, erstattet med frisk luft, lange gåture og samvær med mor. Og det skal jeg love for at jeg kunne. Hun spænede alt av hun kunne ind på sit værelse og fandt en lille kasse med pokemon figurer hun har arvet fra sin storebror. De første to dage, gik hende og jeg 20 km. Hun kommer selv og spørger om vi skal gå en lille aftentur eller tage ind i Den Kongelige bibliotekshave ved Christiansborg -som er heaven for pokémon jægere, og vi hygger os faktisk med det. Vi er sammen om noget, der ikke kræver det store overskud fra min side af og for mit vedkommende, fjerner det fokus fra de udfordringer jeg står i. Jeg kobler af med det.

IMG_3201

 

Der hvor jeg fandt ud af, at jeg var lidt mere hooked på det, end hvad jeg selv troede, var da min datter tog på koloni med SFO´en og jeg pludselig fandt mig selv gå ud ALENE ha ha. Det er sjovt at se dem der går rundt som ikke skider på hvad andre tænker og som ikke vil være ved, at de spiller pokemon, for de kigger væk eller gemmer telefonen. Men  nu er det mere og mere med et anerkendende indforstået blik folk giver hinanden. Som truckere der lige giver et dyt, når en “allieret” krydser vejen;-)

I starten fattede jeg ikke meget af hvad det gik ud på, andet end at fange nogle pokemons. Så jeg satte mig på en bænk og begyndte at snakke med nogle af byens “tosser”, typer jeg måske normalt ikke ville konversere så meget med, og så spurgte jeg dem til råds og fik udvidet min horisont. Og de gange hvor jeg har gået alene, er jeg blevet tiltalt af både børn, voksne og rødder, som lige skulle høre om jeg også spillede pokemon, hvad level jeg var i og om jeg havde fanget Pikachu, Snorlax eller Paras. And yes baby I have, 23 af dem;-)

FullSizeRender-1
En aften hvor min datter var på kolonien og jeg gik en aftentur nede ved stranden og Arken, gik der en større gruppe af unge af anden etnisk herkomst end dansk og fnes lidt foran mig. Pludselig hører jeg den ene sige til de andre; jeg spørger hende sgu lige opg så gik han mod mig og helt hen til mig; “spiller du pokemon? “- Ja.  Hvad level er du i? Jeg svarede og så råbte han til sine venner: Det´fucking løgn, hun er i level 20 (som åbenbart var ret højt på det tidspunkt, og i hvert fald højere level end de havde. Hele gruppen skulle hen og kigge på min telefon, om det nu var rigtigt, og det endte med at jeg gik en runde rundt sammen med dem og de blandt andet viste mig hvordan jeg kæmpede ved et gym, som jeg ellers ikke havde koncentreret mig om. Havde vi hængt ud for en stund, hvis ikke det havde været for Pokemon Go. Gammel mor og knægte omkring de 20… I bet not.

IMG_2276

Apropos Bibliotekshaven, som er mit og min datters yndlings poke-sted, vil jeg klart anbefale dig turen derind. Jeg er ikke til så mange mennesker og er heller ikke så skide social her i min sygeperiode, så jeg finder mig et lille spot på græsplænen, lidt væk fra horden, og så sidder min datter og jeg på et tæppe med medbragt hyggeproviant. Haven er proppet med alle typer mennesker. Lige så proppet med pokemons, pokestops og lurer fra morgen til aften, så du vil hurtigt kunne indsamle en masse så du kan udvikle og stige i level. OG, du kan få et godt grin, når flere hundrede mennesker, lige pludselig med et brøl, løber ud af haven, når en sjælden pokemon, pludselig er dukket op i nærheden. Du tror det er løgn når du ser det;-) Men hav respekt for haven og ryd op efter dig!

Siden spillets offentliggørelse i Danmark d. 16. juli, har jeg gået 475 km, min datter har nok gået med de 375 km og nej, vi går altså ikke dagen lang eller hver dag.
Vi er nået til level 27, mangler kun at fange og udvikle et par stykker, så er vores pokedex – de pokemons der indtil videre er frigivet i spilet, dækket ind.  Min datter kan alle navnene og hvad de udvikles til, så jeg må nogen gange spørge hende. Jow jow;-)
IMG_2262

Hvor lang tid min datter eller jeg holder interessen fanget, vil tiden vise. Indtil videre, glæder jeg mig bare over hver time, hun er ude i det fri, fremfor foran fjernsynet, og de hyggestunder vi har sammen når vi spiller. Hun har ikke selv nogen telefon, så hun får ikke lov til at gå afsted alene med min.
Jeg glæder mig også over at se større familier, mor, far, mindre og større søskende, gå ude sammen og fange de skide krapyler. Et socialt samvær de er fælles om, og som de måske ikke normalt ville have.

Måske skulle du alligevel prøve at overgive dig og begive dig på jagt med dit barn/børn, men vær fælles om det, så du ikke bare går uvidende ved siden af. Det vil gavne jer begge/alle og jeg er sikker på, at dit barn jubler indeni, over at du deler en interesse med dem og at I gør det sammen, hvis altså ikke de hellere vil drøne sammen med vennerne;-)

Go catch them all. Du kan jo også vælge denne version af “fang Pikachu”;-)

Skulle du ligge inde med nogle gamle pokemon figurer du eller dine børn ikke længere har interesse for, så tænk på min datter, hun vil elske at få dem til sin samling.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Pokemon haters, go hate yourself, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment