Når bybørn møder Morten Korchs primitive landliv

Destinationen er på din venstre side om 50 meter?! Min søn på 17 udbryder; det er fandemig løgn, det mener du ikke?! Det er mørkt, klokken er “sen”. Vi har lige passeret en kirke med tilhørende kirkegård, og nu påstår gps´en, at det gule forladte hus der ligger klods op af kirkegården, er vores destination – feriedestination for de næste par dage. Jeg når selv at tænke; ahhhhr hva? Men husker så i samme moment, at vores lånte Morten Korck idyl, er et gammelt hvidt bindingsværk bondehus, pheew. Jeg har tastet vejnummer forkert, vi skal lige 3 km længere.

Her er det – jubler jeg glad – lettet over, at vi trods alt ligger nogle km fra kirkegården, når der nu ellers ikke er så meget andet end marker, og pæn afstand til naboerne. Lettelsen varer kort, for igen udbryder ham på 17: Det er fucking creepy det her, det kan du glemme, jeg sover i bilen! Ungen må have set for mange gyserfilm, for det krævede sin overtalelse, at få ham ind i hvad jeg fandt som et lille idyllisk bondehus. Bevares, det var mørkt og ikke noget undedørslys, men hallo, vi er på landet. Hende på 6  er endnu ikke spoleret og har stadig sin uskyldige nysgerrighed i behold, hun var mere interesseret i at komme hurtigt indenfor, og tjekke hvert et rum, hvor vi skulle sove, og om det nu var rigtigt, at der vitterligt ikke var hverken bad og toilet. Ham den 17 årige fulgte modvilligt efter, lige indtil jeg gik ud i entreen fra køkkenet og ud til haven, hvor også døren ind til den gamle stald var. Der var mørkt, jeg kunne ikke finde lyset – han stejlede, han skulle satme ikke sondere noget som helst. Kom nu med, forsøgte jeg. Glem det, kom det tørt, det er sgu for creepy det der. – Stop nu det fis, kom Phie – hun var straks med på ideen, omend hun gik lidt tæt op ad mig. Aj mor, er der seriøst ikke noget toilet? Helt seriøst? Jeg troede det var for sjovt, seriøst? Jeg er ved at dø af grin, sandhedens time er ved at gå op for dem. Velkommen til landet, I har godt af at komme væk fra computer, fjernsyn og andet civiliseret, nu skal vi bare slappe af, I må ud og gøde marken, svarede jeg kækt, og kun én i selskabet synes det var en bragende idé. Faktisk var der lavet et lille hjørne i stalden hvor der stod et gammelt campingtoilet, sådan et, hvor man skulle hive en skuffe ud og tømme indholdet some where. Dér vil jeg til gengæld så hellere “skide i en mark” end at grave hul og tømme fyldt toilet fra tre menneskers brug.

IMG_8088

Så så jeg en trappe der gik op fra den gamle stald, som havde været i brug frem til 1972, og stadig stod som dengang… det var bælgravende mørkt, kun lyset fra lommelygten på min telefon… jeg bevægede mig op af trappen, lyste på et trin af gangen, det var høloft i hele husets længde. Skide hyggeligt, men lige her i en sen nattetime, var det lige før jeg brugte sønnens ord; det er fucking creepy det her, og jeg fik hurtigt vendt om, og ned og lukke døren både til stalden og låse ind til køkkenet – Just in case.

IMG_8089

Jeg har været så priviligeret at få lov til at låne dette lille fantastiske bondehus på Lolland, af Karin og Kell. Jeg ringede Kell op som aftalt, han skulle just in case, lige guide mig i forhold til at få tændt for vandet og vandvarmeren, gassen, køleskab og elradiatorerne, SÅ primitivt var det heller ikke, forsøgte jeg at overbevise børnene om. Jeg har naturligvis også levet 2 måneder på “en øde ø” med minus toilet og andre civiliserede fornødenheder, for ungerne er det et større kulturchok, men jeg tænker de har godt af at prøve at det ikke bare hedder hotel eller andet, og nu var dette en mulighed for os, for at komme bare et par dage væk fra dagligdag og hverdag, når vi ikke har råd til at tage “på rigtig ferie”, hvad det så end er. Jeg er taknemmelig, bare det at komme væk. Knægten sjosker modvilligt ind på “hans” soveværelse, lægger sig i sengen med alt tøjet på, og med hættetrøjen snørret godt rundt om hovedet, som om alle de døde fra den lokale kirkegård, vil komme på besøg i de sene nattetimer.

IMG_8361 FullSizeRender-4

Ahhhhhhh, den ro der havde indfundet sig og den atmosfære der mødte mig om morgenen, da jeg åbnede døren ud til haven. Ren Morten Koch. Stokroser op af husmuren, synet af den gamle brønd der havde forsynet dem med vand “i gamle dage”, “badestenen” som stod midt i haven, som Kell havde fortalt mig om de stod på, når de skulle have bad, mens de hjalp hinanden med at skylle med vandkander. Ro, kun afbrudt af fuglenes kvidren, og nåeh ja…. skratten fra Ib, Bodil.  og Gunnar. Jeg fandt nemlig hurtigt ud af, at vi ikke var helt alene, for der i hjørnet af haven, stod tre dyr og gloede fornærmet på mig, inden de halvbrokkende triskede retur i krattet. Der bor de åbenbart, Ib og Bodil, fasanparret. De har besøg af den små-demente hane Gunnar, han tror vidst han er er onkel – eller noget. Det er okay, her er plads til alle, så længe vi ikke snakker beboere fra kirkegården. Jeg tror at det havde været helt anderledes, med specielt knægtens førstehåndsoplevelse, hvis vi var kommet om dagen, og solens stråler havde kysset det lille bondehus, for efter jeg havde nydt min morgenmad i fred og ro på en skammel ude i haven, kom først sophie ud og vi fik hevet hendes storebror ud af fjerene. Okay, det er faktisk meget hyggeligt, fik han søvnigt sagt, da han også fik bevæget sig ud i haven – nu er det ikke så creepy. Creepy min bare, vi er back to nature, nyd roen! Det sjove er, at han elsker landskaber og naturen, bare den kunne være uden insekter og kryb – flere gange så jeg ham gå ude ved markerne – måske var det også bare i et desperat forsøg på at få bedre netværk ha ha.

IMG_8090

800 meter fra vores lille Morten Korch idyl, ligger “Botanisk have”, en have som består af “rosenhaven” og “den japanske have”. En have som et ægtepar startede med i udsmykke i det små, som de bare har udvidet og arbejdet videre på, at det nu er en helt turist attraktion, med entre og mulighed for at spise sin medbragte mad eller købe is. I haven var en fiskedam, pænt store fisk skal jeg hilse og sige, så da Nicklas og jeg lige sad på en bænk, mens Sophie stod på stien af sten ude i dammen, lød der et kæmpe plask og et skrig, jeg troede ungen var røget i vandet, men hun kom grædende løbende, én af de store fisk var hoppet op af vandet lige foran hende, så hun var blevet forskrækket, i hendes øjne var det mindst en hvid-haj. Vi snakker “guld”fisk på en halv meters penge.

Vi gik tilbage til huset, startede bilen, nu skulle vi denondelynemig sondere terrænet. Marker, møder marker, møder vindmøller, møder gamle mølle. Ro – skønt. Ned med skuldrene. Nakskov er den by der ligger tættest på, undervejs slår det mig, hvor mange huse der står tomme og forladt, det er synd. Tror en del af skylden for dette er, at byens udvikling hang tæt sammen med skibsværftet, som var Nakskovs største arbejdsplads. Derfor var det en katastrofe for byen, da skibsværftet måtte dreje nøglen om i slutningen af 1980’erne. Vi kørte ned af stille grusvej, mod den lokale strand, men det blæste en halv pelikan, så vi valgte at køre direkte videre, den var heller ikke noget at råbe hurra for, der skal man i stedet tage til Albuen strand eller Næsby strand. Vi du prøve at køre bilen, spurgte jeg ham den lange. Du kan højst køre ud i en … mark. Vi bytter plads, hurtig instruktion, når dårligt at sige at han skulle træde varsomt på speederen, når han havde fundet koblingspunktet… wrroooom sagde motoren og vi fløj frem. Fuck spøgelser, lige i dette moment fik jeg dødsangst; BREEEEEMS, råber jeg, og han hugger bremsen. Bilen står stille, vi trækker vejret. Slap af, jeg rørte næsten ikke speederen fremstammer han. Den lille synes det er skide sjovt, hun booster storebroderens selvtillid. Du er helt vildt god til at køre bil Nicklas, du skal jo bare lige lære det. Og det har hun ret i. Han skal bare lige lære det – vi prøver igen, det går faktisk helt okay, bortset fra, at jeg bad ham køre uden om alle vandhullerne på grusvejen, han pløjede lige igennem, og min bil lignede en mudderpøl fra top til tå. Fuck it, ungen fik prøvet at køre bil og det regner nok én af dagene;-)

FullSizeRender-2

Det fede ved at være på landet,  er den tillid folk har til hinanden. Ting står til salg i vejkanten med pris på, du smider bare pengene i en bøtte, det samme gælder de lækre kirsebær, der stod tæt ved møllen. 20 kroner for en stor bakke, pengene smider du en en lukket pengekasse. Den var sgu ikke gået i Ishøj, der havde de taget hele lortet! Vi køber kirsebær, mmmmmm.

Dagen efter kører vi til Maribo, det en dødens pølse, så videre til Nykøbing, så begynder vi at snakke by. Ham den lange ledte efter et par bukser, de havde dem ikke, så retur til Nakskov hvor han havde set dem på udsalg. Jeg længes bare efter at komme tilbage til idyllen, haven, Morten Koch, udsigten til markerne og Ib, Bodil og Gunnar. Men det gode ved byerne er selvfølgelig – at vi kan komme på toilettet, så vi benytter hver en lejlighed. Lucys Place er det bedste, byens bedste sandwichbar – de havde også de reneste toiletter, se det lærer man hurtigt;-) Vi nappede også en solnedgangstur med Postbåden, hvilket var en hyggelig men kold fornøjelse, ingen af os havde tøj med til aftensejlads på åbent hav – men for pokker en flot solnedgang. Min mobil løb tør for batteri lige inden solen gik ned, så jeg sad bare og sugede indtrykket til mig under vores vattæppe, mens alle andre på båden knipsede løs… man er vel turist på øen.

IMG_8421

De tre en halv dag går hurtigt, alt for hurtigt. Men vi måtte retur til civilisationen, fordi ham den lange skulle hjem og passe sit fritidsjob i weekenden. Vi tager bad på badestenen, dagenes eneste faktisk – pakker sammen, siger farvel til Ib, Bodil, Gunnar og “vores” lille hyggelige Morten Korch hus. ´En af de kommende dage har jeg planer om at tage derned et par dage mere, jeg fik ikke helt nok, kender du det? Skulle du være interesseret i at købe dig et lille billigt fritidshus, så er bondehuset til salg. 295.000,- og så er det dit. Kontakt evt. Kell på 40 73 12 07. Havde jeg pengene, så havde jeg købt det, men nu nøjes jeg med at være taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at låne det et par dage. TAK for lån og tilliden Karin og Kell, jeg tager ned og kærtegner det igen om et par dage;-)

IMG_8351

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)
Når bybørn møder Morten Korchs primitive landliv, 5.0 out of 5 based on 3 ratings

Be first to comment