Min bedste vens bryllup

Jeg sidder på færgen.  Jeg har været til min bedste vens bryllup. Pludselig får jeg flashback – mig, i min fine røde kjole…. – som laver ormen på græsset i danseteltet?! Jeg skriver på facebook. Say it didn´t happen?! Jeg ved jeg varslede, at jeg ville smide mig ned og lave ormen på et tidspunkt. Men da det er ca. 25 år siden jeg sidst lavede det nummer – i øvrigt på en scene i Grækenland, hvor jeg var afsted i tre måneder med en dansetrup… der tog jeg røven på min dansemakker, midt i et Janet Jackson nummer, hvilket resulterede i, at hun tissede i bukserne af grin på scenen – så tænkte jeg, at det pjat var jeg sgu blevet for gammel til.

Og nej, det var jeg så ikke?! For næsten inden jeg havde nået at trykke send, kom der svar på facebook; den er sgu ganske go nok  og du så fantastisk godt ud… Har flashbacket med dillerdans a la Carl Mar Møller ramt dig endnu?!? SLAM, så kom der endnu et flashback, noget med noget øøøøhhh…. diller-ballon-dans… OH MY… hvornår bliver jeg voksen? Jeg er snart 45, åbenbart aldrig. STØN!

11825136_10153563078468928_2742248120865050828_n
- Før eller efter ormen? Ikke til at vide!

Jeg undskylder mig med to ting. Ét: Jeg været underdrejet af sygdom i en længere periode, sådan… seriøst. Jeg har ikke været social eller til fest, siden min 40 års fødselsdag.  Min bedste ven, har jeg af samme grund – og den manglende økonomi, da han er flyttet på Bornholm, heller ikke set så meget i de år, så jeg ville død og pine til bryllup, jeg ville død og pine klemme nogle ressourcer og energi frem, jeg ville feste sammen med de andre, jeg ville holde ud – og nogen proppede åbenbart mønter i nakken på mig, for hallelujah, den fik én over frakken. To.: Jeg blev introduceret for djævlens værk, en Bornholmsk hjemmebryg  kaldet Sevablødda. En blanding af  diverse spiritus og krydderier, som helst skal lagres i minimum 1/2 år. Sødlig snaps, som dækker over. hvor mange procent der rent faktisk er i den. En satans værk, men Goddammit Chrystle, den smager godt.

– Dén kan/skal du ikke drikke mange glas af, så ryger du lige i brædderne, sagde Peter – Min bedste ven. Og så tilspørger jeg dig Peter; Hvorfor var det så, at du ikke trådte ind som min værge, og på mine vegne, sagde TAK, men NEJ TAK?! Du ku´ i det mindste have lånt Henriks sømpistol og have sømmet svælget sammen på mig?! Han glemte nemlig, at lige med spiritus, der har jeg, trods jeg meget sjældent drikker, åbenbart en indbygget feature, så jeg bare kan konsumere… og konsumere det gjorde jeg. Først ved bordet, så da mændene fortrak sig til mandelogen, der lige skulle have sig en sevablødda og en god whisky. Jeg er jo én af drengene, så med en bajer indenfor kjolen, i sydlig retning, så gjorde jeg som én af drengene, krav på mit glas sevablødda. Som blev til en del flere, da jeg havde tømt mit glas, inden Peter kom runden rundt med serveringen.
Senere fik jeg af bryggeren selv, hældt op af flere gange i kaffekop (med en detalje… uden kaffe).  Han blev svært imponeret, og måtte give fortabt. “Jeg forstår det ikke – jeg forstår det simpelthen ikke, hvordan kan hun, jeg giver op – var vidst det eneste han i egen brandert kunne sige til min ven. Mig? Jeg havde en fest. Mit alter-ego, 17 årige Carsten – i kjole… gav den gas. Jeg har endnu ikke set et normalt billede af mig fra festen. Kun lige foran kirken, men der var jeg jo heller ikke blevet trukket op endnu, så der var jeg stadig nydelig – og til pænt brug. Det burde jeg måske være noget mere? Til pænt brug: Omvendt, så er der også noget befriende i at slå sig løs, ligeglad hvad andre måtte tænke og mene, og indtil videre prøver Line i hvert fald at overbevise mig om, at jeg har været ganske underholdende. Jeg tror på hende – det bliver jeg nødt til;-)
11062738_10207154076348654_5637549146480370366_n

Jeg ankom dagen før, og hjalp til med at få dækket op og pyntet op i teltet, som Line og Henrik, brudeparrets venner, havde stående i deres have, hvor også festen skulle holdes.

IMG_8669
Hvor gode venner er det lige, som med det samme tilbyder at festen kan holdes i deres have, når det er tydeligt, at det vil være for snævert hos brudeparret selv?! Vi alle ved, at en havefest, det koster i tid og kræfter, både før og efter.  5 dage af deres ferie, blev brugt på bryllupsforberedelse, ikke deres egen, men deres bedste venners. Det er sgu sande venner! Jeg er så priviligeret og taknemmelig for, at Line og Henrik, også er blevet mine venner. Det viser sig nemlig, at Peter, min bedste ven, skriver til mig, – inden jeg kommer til Bornholm for at besøge dem første gang – Du kender én af vores rigtige gode venner, Henrik. I har arbejdet sammen, og det har vi for ca. 20 år siden. Hvad er odds´ene lige for det, at vi så mødes igen hos fælles ven på Bornholm. Line og Henrik er bare gennem fantastiske, jeg elsker dem allerede – sig hej til Line og Henrik (Henrik ser lidt presset ud, men det var vidst også inden hans tale):
line g henrik
Jeg var træt, lang dag, men det var rart at gå og være med og føle, at jeg kunne bidrage med bare lidt, ved at gå og pynte og dække op. Peter havde på forhånd sagt, at jeg selv måtte bestemme om jeg ville være sammen med ham og Henrik, som skulle agere best man (jeg er jo Peters ven, og én af drengene) eller om jeg ville med Stine og Line hjem. Og der kunne jeg kun returnere, fuck jer, dér er jeg én af pigerne, jeg hygger med Stine og Line. Det fede var, at de først skulle giftes kl. 14.30, så vi stod stille og roligt op, og begyndte at lave salater, til aftenens grill-tam-tam, lige i deres ånd. Afslappet, tag selv, ikke noget stift og stadset op. Peter sms´er mig et par gange: Er Stine OK, og det kunne jeg berolige ham med, at hun var. Hun havde det nøjagtig lige som ham, surrealistisk, om ikke så snart, så var de mand og kone. Hr. og Fru Blichsted Arent. Jeg blev sgu helt glad inden i, her stod jeg snart og skulle gifte min bedste ven væk, eller jeg skulle ikke, det skulle præsten, men alligevel;-)

IMG_8731

– En presset gom og best man, lige inden bruden ankommer til kirken – og det smukke brudepar.

Og festen, åh festen, hvilken én. Den var så fin, afslappet og så sjov og præcis i deres ånd –  lige som den skulle være. Fine taler/indslag, specielt Peters sang og tale til Stine, trak tårer hos de fleste. Jeg havde lavet et indslag, hvor jeg var lidt bekymret for brudens forældre. Gæsterne er nogle festaber, dem var jeg ikke bekymrede for, men ville min happeneng falde i god jord hos svigermekanikken? Alle gæster fik udleveret et stykke papir, kuglepind, ballon og snor. De skulle på papiret skrive en oplevelse de ville give til brudeparret inden deres første bryllupsdag. Det kunne være alt lige fra at klippe hækken, invitere på middag i biografen eller andet. Sedlen skulle de rulle sammen og putte ned i ballonen, puste den op og binde snores omkring. Peter og Stine fik udleveret en Glædesboks, og gæsterne blev sat i gang som en stafet. Mændene skulle løbe mod Stine, kvinderne mod Peter. Her skulle de binde ballonen om hofterne på dem, og så var fidusen, at de kun måtte knalde ballonen – med understellet. Det ser ret underholdende ud, skal jeg hilse og sige. Desværre var der en del der snød med at knalde ballonen med en kuglepen, og så går det sjove lidt fra. Men når ballonen sprang hos enten Peter og Stine, skulle de samle sedlen op, putte den i Glædesboksen og råbe KLAR, før næste mand kvinde måtte løbe. Til sidst fik de udleveret en knaldeklokke, som de kunne ringe med, når nu det engang blev hverdag, og der måske gik lidt tid i mellem sexstunderne… ding-dong.

Jeg sluttede også af med den sidste happening, som endte med at blive rigtig fin. Jeg havde sat noget stille og roligt mindfulness musik på, Sagde til brudeparret, at nu skulle de ikke bare nyde glæden og kærligheden til hinanden, nu skulle de også mærke glæden og kærligheden fra os andre. NYD DET!
Jeg havde stillet et bord frem med en lysestage med tændt lys i, bad gæsterne om at stille sig på en lang række, modtage et stearinlys af mig, tænde det, og én af gangen gå ned til Stine og Peter og sige nogle ord fra hjertet. Når de var sagt, skulle Peter og Stine puste lyset ud.
Jeg ved ikke, men der skete noget magisk hos de fleste, gimmicken skabte ro, og der strømmede ægte kærlighed og tårer fra de fleste gæster, som talte impulsivt og præcist fra hjertet, lige i retning mod brudeparret, som med tårer sad og tog i mod. Jeg havde heller ikke selv forberedt mig på hvad jeg ville sige, men jeg tror det blev noget i retning af:

Peter, du er min bedste ven. Min aller-bedsteste ven, som Bamse ville have sagt. Du betyder rigtig meget for mig, og du vil altid have en stor plads i mit hjerte. (Og så begyndte min hage vidst at bævre lidt, da jeg kunne se det trak tårer hos Peter) Jeg er så glad for, at det er netop Stine du har fundet, Stine som udfylder resten og det store rum i dit hjerte. Du kunne ikke have fundet nogen bedre end Stine. Stine, jeg er så glad og lykkelig for, at du er Peters kæreste og kone, og jeg er glad og taknemmelig for, at du har taget i mod mig med åbne arme, som Peters veninde. Tak fordi jeg måtte være en del af jeres magiske dag. Tak. – Noget i den stil…

J3oq4dIeoAKtqOBxfIjAgoOtJOj1XP4IL5u5RAvH-qM

Og så var det fanden tog ved Hasselblad. Alt imens jeg stod og hyggede mig med drengelogen og høvlede Seva-høvle-bøvle ned, så råber bruden, at nu bliver brudebuketten kastet. Jeg havde ellers tænkt mig at løbe væk fra buketten, men i sidste øjeblik skiftede jeg taktik, måske det ville klæde mig, at være én af pigerne, i dette øjeblik?

Jeg skulle nok have holdt mig til min første indskydelse, for mit konkurrence-gen gik op i mig, – rundstyk Line, rundstyk, buketten is all yours, selvom jeg faktisk tror vi fik fat i den samtidig. Men Henrik… ahem… forstår du så´n lille én. Nu hænger du på den;-)

Resten af aftenen … billederne af mig, taler vidst for sig selv, jeg var “sidste mand lukker og slukker” sammen med værtsparret, Line og Henrik, brudeparret og min bordherre Ralle. “De kan ikke slå os ihjel… de kan ikke slå os ihjel”…
bryllupsgak- Den dag der findes bare et nogenlunde normalt billede af mig fra en fest, bliver vidst, når der er 7 mandage på en uge. STØN!

To af gæsterne spillede i band sammen, og forsangeren havde været ude og lave et job tidligere på aftenen, så efter midnat hentede de gearet og stillede op i danseteltet, og så skulle vi satme skråle og danse igennem… det gjorde vi så, indtil politiet kom og bad os skrue lidt ned for bassen, da nogle i nabolaget havde klaget. Stine og Line havde ellers været rundt med en flaske vin og undskylde larmen på forhånd… Men så vidt vi forstod var det heller ikke én af de tætte naboer, men alligevel. Nogle mennesker er sgu bare…. –  ååååhhh, vi holder bryllup for fanden, vi fester ikke hver weekend. Nå, de spillede lige et par numre mere, men så begyndte det også bare at pisse ned i lårtykke stråler, men heller ikke dét kunne lukke festen. “Det kan ikke slå os ihjel… det kan ikke slå os ihjel”…  Jeg var gennemblødt fra top til tå, nok mere fordi jeg dansede glædesdans med toppen af teltdugen – det bliver man våd af, så da jeg måtte ind og låne tørt tøj at Line, blev også hun gennemblødt. Hvorfor Henrik var endt i en… øøøhhhh gummidragt af en slags, vides ikke.
11873395_10152927342961949_3934082983130596915_n

Sidst men ikke mindst, må vi ikke glemme hende der gjorde det hele muligt. Hende der spottede; Stine, ham her, han er lige noget for dig. Peter, hende her, hun er lige noget for dig. Kærlighedsinstruktøren, Kirsten Giftekniv, the one and only, MIIIIIIIIIISS….. drums please…… (indsæt selv her lydeffekt af vild og voldsom trommehvirvel, du kan også nøjes med at slå dig lidt på kinderne)… Lise:
NOTVFfEdsVqbcbxrruxRRNiurV6oVy-LXFUbRYBTIsg- Du Lise… Har du andre spændende i dit kærlighedskartotek… nogen på Sjælland monstro, altså det er ikke mig, men øhhh min veninde, eller noget… Spørger bare;-)

Her flere dage efter, har jeg stadig ondt i kroppen, men det var det hele værd. Sikken fest. TAK Line og Henrik, for at lægge have og gæstfrihed til og for at lukke mig med ind i lommen. Og TAK for jer, Peter og Stine. Vi ses snart igen, om ikke andet, når Line og Henrik skal giftes. Fik du den, Henrik?

Ps. Peter – Fik Bryggeren min bestilling på et par flasker Sevabødda til næste gang jeg kommer? Hva hva hva?;-)

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (5 votes cast)
Min bedste vens bryllup, 4.0 out of 5 based on 5 ratings

Be first to comment