Lår og lammetæsk – Robinson anmeldelse af program 6

Lår og lammetæsk
Ikke så snart drengene har hevet dolken ud af ryggen på deres alliance med pigerne, bliver Bassen Kenneth overmandet af et anfald af alzheimer light. Drengene havde aftalt, at Backer skulle melde sig på banen, når Tammaro blev fyret som leder, men Kenneth er sig selv nærmest, og melder sig, overraskende for Backer og Duen,  på banen: ”Tag mig, tag mig”. Snak om kamæleon.

Michael får lægernes dom, det viser sig at der ikke bare var tale om en fibersprængning, men en delvist overrevet muskel i baglåret, hvilket betyder farvel til Robinson. Han er forståeligt bitter, det er lort med lort på, at ryge ud på den måde. Michaels exit betyder også et tab for hold syd. De er nu i endnu større mindretal, og de ved, at de står for skud til at få lammetæsk af hold nord.

6479366-

Haps haps nu skal vi ha´ snaps

Det er tid til sammenlægning.  Efter det store kolde fælles bord med snaps på en båd, en omgang følelsesporno, når deltagerne tårevæddet får lov til at ringe hjem, bliver de landsat på deres nye fælles ø. Ingen fra hold syd er i tvivl om, at hold nord, har regulær henrettelse på agendaen. Backer står øverst på deres ofringsliste. Alt stritter i mig, en stærk og værdig spiller ofres og giver andre ligegyldige medløbere, en badebillet videre i ekspeditionen – Jeg brækker mig. Backer, oddsene er i den grad i mod dig, vinder du ikke årets ekspedition, så bliver jeg så edderspændt rasende!

1374735_613817565326567_709548018_n

Spænd hjelm og hjerneceller
I den første individuelle dyst, skal deltagerne huske på seks bogstaver undervejs i den længste forhindringsbane i ekspeditionens historie. Backer kæmper for sit liv og er først i mål til at kunne løse opgaven, men han må alligevel tilbage til start og kigge efter glemte bogstaver. Onkel Robert har god tid, ingen grund til hastværk, han er jo ikke på hold syd. Jøsses Robert, spænd hjelmen, kom nu op i omdrejninger.

Duen derimod, fik mig overbevist om at der er rotation på øverste etage, han får først to forskellige ord ud af bogstaverne og vinder trofæet. Godt gået Due. De andre har til gengæld undtagelsestilstand i hjernen, og kan ikke knække koden, før Kjeldberg kommer med ledetråde. Marttin taber, og får dermed på forhånd en stemme til kommende ø-råd. Ærgeligt han ikke kunne gøre brug af et af de der ekstra bogstaver han har kylet ind i sit navn, men det var selvfølgelig ikke lige et af dem han stod og manglede. Mart-tin? Seriøst? Fatter hat.

Tilbage på øen, bruger hold syd de sidste krampetrækninger på, at få et par stykker til at skifte lejr – uden held. Hold nord er selvsikre, de vil udrydde det resterende hold syd én efter én. Jeg får flashback, vi var med vores hold nord i mindretal, i samme situation i 2001, men så nemt går det aldrig i Robinson!

Hvem må æde lorten?
Ååååååh der frydes her på matriklen. Det er tid til ø råd, og selvfølgelig er der en tvist, når en afgørelse er så åbenlys, som den er nu. I love it!
De teames op to og to, den person der får flest stemmer, går i duel på liv og død, med sin makker. Det ender med stemmelighed for Marttin og Backer, og der skal slås plat og krone. Ærgerligvis vinder Marttin, undskyld Mart-tin, det havde sgu været sjovere, hvis han skulle have været i duel med Mikkel, så væltede toppen af herredømmet. Men ak-ak, Onkel Robert og Backer it is. Begge skal holde en dolk på håndryggen i udstrakt arm, i længst tid. Jeg jubler. Backer du er min helt, nu har du sgu bare at rydde bordet og gå hele vejen!

placeholder_940_528_imagesmadeimagesuploadsprogrambillederBacker_høj_352_528auto_s.jpg_0_0_100_c_c_0_0

Bedste program i årets ekspedition. ÆD dén hold nord, jeg forudser røre i andedammen, rap-rap!

***** 5 ud af 6 stjerner, de to af dem for tvistet i øråd *****

Anmeldelsen ligger også på seoghoer.dk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Be first to comment