Jeg sværger, det var ikke mig der slog den fis!

Jeg er blevet kvalt af leverpostejs folket her til morgen. Du ved, de småborgerlige regelryttere…  Moralens vogtere, de smålige grå kedelige hverdagsmus, der som oftest selv gemmer på den største bæ i skuret,  (Tak Mia, den var go´;-) og hvis fornemmeste formål og opgave her i livet er, at pege fingre af andre, ledsaget af en omgang munddiarré. For den rene er alting rent. 

Fisens ejermand

I går vælger jeg, at dreje fra motorvejen ved Ishøj afkørslen fremfor at køre en afkørsel længere, som egentlig er den nemmeste vej hjem til mig – Det skulle jeg ikke have gjort. Det kostede mig en fartbøde, og hvis den giver et klip i kortet, så ryger det, for jeg har to i forvejen. Sådan noget skal man ikke skrive på facebook. Faktisk skal man slet ikke skrive på facebook, hvis man har trådt et lille skridt ved siden af. For op af kloakkerne kommer rotterne, de småborgerlige regelryttere. De som naturligvis aldrig selv har kørt for stærkt eller over for gult. Aldrig selv kørt uden cykellygter, gået overfor rødt, når der ikke var nogle biler på vejen, aldrig har holdt ulovligt parkeret, aldrig har betalt nogle sorte penge for et udført stykke arbejde og aldrig har slået en fis, og sagt; det var ikke mig!

Det har jeg, hele svineriet og jeg bekender det offentligt.  Jeg deler ikke kun ud, når rosenbusken står i flor, jeg deler all the good, the bad and the ugly things, sådan er jeg. En udvidet udgave af et sammensurium af “Her er dit liv” og “Vis mig dit køleskab”. Jeg bekender altid mine fejl, de er med til at gøre mig til det menneske jeg er. Jeg er altid fortaler for, “at man skal stå ved fisens ejermand”, dér har jeg sgu også fejlet. Jeg indrømmer, jeg HAR slået en fis i bilen og bildt ungerne ind, at “det kommer nede fra havet”.

please-dont-fart-997x1024

Til gengæld var jeg også i tidernes godmorgen, aerobic-chef i et kæmpe træningscenter. Jeg havde lige fået fri, havde undervist i 5 timer i træk, var lidt en dovenlas, så da elevatoren lige kom i det samme, skyndte jeg mig, at hoppe ind, en gut var lige hoppet ud. Hvad han derimod IKKE havde taget med sig, var en prut. Altså én af dem der rammer én som nervegas. En ægger, en stinkbombe, en jeg kaster-op-på-stedet-stinkende prut af værste slags. Jeg kastede mig mod døren. For sent, den var begyndt at køre nedad. Jeg gik i panik, den trak tårer, jeg prøvede at holde vejret, (det er jeg heller ikke god til, somebody shoot me). ENDELIG var den nede. Jeg flåede døren op og løb ud, lige i armene på så´n ca. 30 mennesker, der ventede på at komme op med elevatoren, det var rush hour for hold. Dén var fandemig tarvelig. Den prut var ikke min. Men hvem ville tro på den. Jeg var den eneste ud af elevatoren. For første og måske også eneste gang nogensinde, bøjede jeg nakken og fik meget lavt fremstammet et: Det var ikke mig.  Til fisens oprigtige ejermand. Dén der, den var led. Jeg håber en dag, at din røv vil klø, at du sidder på den, ude af stand til at rejse dig og begge din arme er i gips. INTET mindre kan gøre det.

 

Nå, tilbage til min forseelse:

Kl. er omkring 00.20, der er tåget, ikke en bil på vejen. Jeg er faktisk af den overbevisning, at man må køre 60 (for det er den fartbegrænsning der er på vejen nede ved skolen og børnehaven), jeg kører 70. Jeg føler jeg kører i spøgelses by, ikke en bil på vejen, og hvad der slet ikke er på det tidspunkt og på den strækning er, cyklister og fodgængere. Skulle der have forvildet sig én af nævnte ud på samme strækning, så skulle der mere end rullefald og kolbøtter til, at de ville havne ud på vejen og have chance for at blive ramt af mig. Jeg har lige holdt for rødt, nu gasser jeg op, sidste 500 m hjem, da jeg bliver fotograferet til årets foto, af en fotovogn, som holder det mest øde sted på Hundige Strandvej, med skov på begge sider. Jeg når at registrere den, men tænker; njaaaaaaaahhhrr, da ikke på det her tidspunkt, hvor risikoen for betjenten er større for at falde i søvn, end at få en rotte i fælden. Og nu er det jo desværre ikke regelrytter rotten vi snakker om, gid det var, så var der én mindre til at forpeste luften af menneskelighed, men nu var det mig der røg i fælden. Havde jeg kørt for stærkt? Ja. Var det forkert? Ja. Jeg synes stadig ressourcerne kunne have været brugt bedre. Jeg tænker, er der ikke nogle tyveknægte, nogle lømler i Askerød, der laver lidt ballade, som der kan tages vare på. Kunne fotovognen ikke have holdt der i dagtimerne, hvor chancen for at der kom flere penge i statskassen var større, og hvor det, i mine øjne, giver lidt mere mening?

Dét må man heller ikke skrive, for de er der endnu, moralens vogtere, for joooooo, måske har de engang selv kørt for stærkt, men de har lært af det, og reglerne er jo ens for alle, og så er det ligegyldigt om det er i dagtimerne, hvor der er chance for løstgående hunde, babyer og fulde folk på vejbanen, eller om natten, hvor der ikke er et øje. Helt lige meget. For det du gjorde var FORKERT, FORSTÅR DU DET? Tænk, jeg bliver så træt. Lad nu være med at kaste med dværge. når du selv er en undermåler. Det klæder dig ikke, det klæder ingen!

Band ikke, vær altid glad og frejdig hvor du går
Forleden var der en kvinde på facebook, som tillod sig at skrive, og jeg citerer; Møgunger. Jeg er IKKE i humør til smadrede vinduer og snebolde. Som i løb for livet snothvalp – jeg bliver til en psykokælling! Ai, hvor irriterende!
Jøsses, så kan I denondenlynemig også tro at leverpostejsfolket kom op af divaneseren og fløj til tasterne. For det må man jo ikke. Blive naturligt irriteret over en baldret rude, en glarmesterregning og lidt stiv kuling fra sydvest, som fiser ind af hullet i vinduet. Selvsamme småbogerlige regelryttere, ville naturligvis ALDRIG selv være blevet bare en liiiiiiiille smule irriteret. De ville aldrig have bandet og svovlet, og naturligvis ville kvinden med den smadrede rude, den kolde loft og den uventede glarmesterregning, krølle ungerne fuldstændig sammen og proppe dem i kakkelovnen, eller endnu bedre, spist dem levende, for det er sådan noget vi brokkehoveder gør, når der er noget små irriterende vi går og bliver sådan lidt små irriteret over.

STOP JER SELV – Det er ulideligt at høre på de moralske pegefingre, mest af alt, fordi jeg ved et og andet. Jeg VED, at dem der lige skal påpege den fejl, jeg og andre udmærket godt selv er klar over, ellers ville vi jo ikke risikere ris og ros for vores good and bad posts. Vi er autentiske, vi deler af os selv, også de ting der er flossede i kanterne. De jantelovsbefængte regelryttere, de har barrikaderet døren ind til skuret, med egne lunkne lorte. De benægter og fornægter. Det er ikke sundt. Kom ud, træk vejret, ingen er perfekte, heller ikke du. Så husk altid at pege forstørrelsesglasset mod dig selv, inden du peger fingre af andre!

Nissehelvede gange dit cpr.nummer
Næ du vil du hvad der er værd at brokke sig over? Det er den skide nisseven, ungerne får med hjem fra daginstitution/skole. Dét er sgu da belastende. Sophie har haft Nisse-fucking-Line med hjem i går.
Nu skal jeg pludselig være kreativ og finde på nisseløjer, som jeg skal skrive ned i Nisselines bog. Vor herre bevares. Nisseline, hvis du vil have skrevet i din bog, så gør det selv. HVAD? Kan du ikke skrive?! Hvad bilder du dig ind? Du skal ikke komme her og invadere små uskyldige børns hjem, tænk hvis der var et barn der snublede over dine små trippende nisseben, og fik benet i gips. TÆNK NU HVIS?!

NISSER FINDES IKKE! (Just sayin´) … Sig hej til Nisseline
IMG_0218

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu vil jeg fise til lægen (åh undskyld, my mistake, excuse moi, entschuldigung, jeg bander naturligvis ikke, jeg fiser heller ikke, det gør pæne piger jo ikke, (de hvisker bare lidt  i trusserne) så jeg KØRER til lægen, i BEHØRIG og TILLADT fart) og får tjekket mine lige så uperfekte ben.

Tænk sig, jeg er ikke noget glansbillede, jeg begår fejl fra tid til anden og det er ikke alle jeg lærer af, i hvert fald ikke nok til at jeg kan sværge på, at det aldrig vil ske igen. My bad og jeg lever med det – Det burde du også, eller i hvert fald blive på egen tallerken!

935603_10151837332057781_1483073033_n

 

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

4 Comments

  • Reply December 10, 2013

    Daniel Wilkens

    SPOT ON!!!
    Tillad mig lige at poste en tekst af Justin Sullivan (New Model Army), som jeg altid kommer til at tænke på i forbindelse med denne “blablabladramablablabla mentalitet”

    This is our town, this is Friday night
    Dressed in our rags and our rage and our best
    Piercing eyes looking for something – anything, anyone.
    Stare across the floor as they begin to dance
    Missing all the rhythms and the chosen right steps
    And we laugh and we drink in our corner again
    We’re better than them
    Divided we were born, divided we live
    Divided we fall, divided we die
    Still we tell ourselves over and over again
    We’re better than them
    With our hunger and our hatred, we all walk this town
    With our fear and our weakness – just holding on
    With our doubt and our emptiness and this cold, cold frown
    We’ve got to be so important, we’ll put the whole damn world down
    And we build the walls that we can hide behind
    And our finest weapon is our poisoned pride
    Here in this town where the jealousies burn
    We’re watching you
    ‘Cause truth is only what we need it to be
    To bring us survival through each and every day
    When nowhere is safe and nowhere is home – just be cool
    And what was she wearing and what did he say?
    Who goes with who and what did they do?
    We tell ourselves over and over again
    We’re better than them , we’re not like them

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • Reply December 10, 2013

      Malene Hasselblad

      Amen!

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Reply December 10, 2013

    Stine P.

    Når man har et SÅ udpræget behov for at stille alt til skue og være so extrovert som du er (heldigvis har du da sprogets finurligheder med dig), må man tage de klø det engang imellem fører med sig. Det er som du tit siger – RØVEN PÅ KOGEPLADEN, er der tændt bliver den varm!

    Og…Tit tænker man som fast læser – “nå så det synes Malene også vi skulle vide om hende” og funderer bagefter over hvorfor du egentlig har et SÅ stort behov for at blive set og hørt i enhver sammenhæng. I stedet for bare at hvile i dig selv, og tro på at du faktisk ER god nok…

    Nå ja, den prut var vist hverken en siver eller en rabalder hørmer, men nok blot en “hyggefis” fra en der har læst MANGE af dine indlæg, og først nu hvor du glemmer, at der er tre fingre der peger på dig – når du peger på os, synes hun vil kommentere…

    God jul Malene…

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • Reply December 10, 2013

      Malene Hasselblad

      Se Stine, der tager du fejl. Jeg hviler lige tilpas godt nok i mig selv. Jeg VED jeg er god nok. “Mit udprægede behov for at stille alt til skue” og mit i dine øjne meget store behov for at blive set og hørt, så må jeg lige minde dig om, at det er dét jeg lever af. Jeg skriver bøger, blogs, bruger min private fb profil som mit vindue ud til verden. Jeg har ikke inviteret nogle ind. Kan du ikke lide det jeg tilbyder, står det dig helt frit for, at kigge den anden vej. Jeg samler ikke på røvslikker kommentarer, de positive elsker jeg, for jeg er som oftest positiv i mit eget mindset. Men jeg skriver til forskel som så mange andre, lige præcis det jeg tænker. Dét er nødvendigvis ikke noget du gider at læse, for som du skriver; “Nå, så det synes Malene også at vi skulle vide om hende”. JA, det syntes jeg, ellers havde jeg ikke skrevet det.
      Jeg elsker mangfoldighed og at vi alle har vores forskellige meninger, men jeg brækker mig over smålighed, bedrevidenhed, jantelov og dem der skal pege fingre – bare fordi de kan. Konstruktiv kritik er godt. Morale er godt, dobbelt morale er dobbelt så godt. Jeg billiger ikke de personer, der partout bare skal komme med en sur kommentar, “fordi de kan”, og slet ikke dem der har en masse efterladenskaber på deres egen tallerken.

      Du er lidt nærig med de tre fingre du mener peger på mig, jeg forventer mange flere. Fingrene fra alle de, hvis samvittighed eller bedrevidenhed jeg lige fik jokket godt og grundigt på med dette indlæg. Peg gerne, men peg med hold i.

      Tak for hyggefisen og god jul Stine…

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 5.0/5 (1 vote cast)

Leave a Reply