IT mongolen skrider hjemmefra i nedtrykt tilstand…

Indrømmet, jeg er sgu ikke skide skarp med det dersens IT noget. Sidder og fedter rundt med at få designet denne blog… og lad mig bare sige det sådan, det går lidt skidt! Bevares, har da fundet ud af at sætte et header billede ind, lavet baggrundsfarve, skrevet en intro tekst, meeeeen så stopper det vidst også der. Hvordan får jeg lagt menupunkter ind, lavet kategorier, tilføjet billeder ved indlæg (det får vi se om jeg kan finde ud af når jeg poster dette indlæg) und so weiter (det lyder som om jeg kan tysk… det kan jeg heller ikke) og JO, der ER skam en fin “sådan kommer du i gang” og FAQ, men der sker O-og en skid, når jeg klikker på det ene og det andet. Fandme godt jeg er god til så meget andet. Jeg er eksempelvis stang god til at lave créme brulée, hvilket så bare ikke er skide nyttigt når man skal opsætte en blog, det skulle da lige være for at trøstespise over sit nederlag, bagefter.

Jeg er så lykkelig for, at jeg stødte ind i Kira Eggers i går, da jeg var til premiere på det nye Wallmanns show (kan anbefales). Hun tilbød mig at jeg kunne komme forbi hende og drikke et glas vin, mens hun hjælper mig med at sætte mig ind i sagerne (indsæt selv her lydfil med vinprop der springer). Tak Kira, drikker du rød, vid eller Asti?

Nu var det meningen, at jeg skulle have taget løbeskoene på og bilde mig selv ind, at jeg igen var en habil løber… Hvor er det dog ærgeligt at jeg ikke kan nå det, skal ud og hente en masse brænde hos min veninde Spritten, som hendes mand Ole har hapset på arbejdet (lovligt naturligvis). Ole er tømrer…Jeg kan godt lide Ole, specielt om vinteren når han bestikker sine kollegaer med kage og sodavand, for at de holder snitterne væk fra MIT brænde.

Måske løber jeg senere… altså også kun måske – skal jo i gang, eller noget…!

PS. Billedet af skoene, var bare for at minde dig om, at du også burde tage ud og løbe, de er ikke mine!

PPS. Bær lige over med udseendet og mangelfuldheden på bloggen, “skæv tekst” osv. indtil jeg har fået aftalen i hus med Kira. Kiiiiiiiiiraaaaaaa?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Be first to comment