Hjemmelavet mango youghurt-is med timian

Det der med at lave is med krydderurter, var jeg nok ikke kommet på, hvis ikke det lige var fordi, jeg har haft fornøjelsen af at smage flere forskellige hos Sandra Pugliese, den fantastiske kogebogs forfatter, som jeg er så heldig at kende. Det er specielt fedt for en mad-mongol som mig, som ikke har den store fantasi i et køkken – er du gal jeg får udvidet mine horisonter.

Når jeg har været forbi Sandra, når hun er i gang med photoshoot af en ny kogebog, render jeg altid derfra med lidt retter under armen og masser af inspiration, og så går jeg altid lidt amok bagefter, fordi jeg ikke kan lade være med at gøre hende kunsten efter. Din fordel, for her vil jeg dele hendes opskrift på mango yoghurt-is, som er at finde i hendes kommende bog Flexitar.
Jeg var så vild og vovet og proppede lidt timian i, og det smager faktisk super godt, sofistikeret is med et tvist;-)

fullsizerender
Mango yoghurt is

Tilberedningstid: 10 minutter. Frysetid: ca. 6 timer. Antal portioner : 2

2 mangofrugter, ca. 300 g skrællet udkernet vægt

250 g græsk yoghurt 10%

1½ spsk koldslynget honning ca. 65 g

½ tsk vanillepulver

1 upsrøjtet citron

1 spsk kokosmel, kan udelades

img_3696

 

Skræl mangoen, og skær kødet fra stenen. Kom kødet, yoghurt, honning, vanillepulver, fintrevet citronskal og 1 spsk saft i en blender, og blend til du har en cremet masse. Kom den i en beholder, og frys den, til den bliver til is. Du kan også putte den i en ismaskine og fryse den sådan, så bliver isen mere cremet. Hvis du har tid og husker det, så rør i isen undervejs mens den fryser.

Rist kokosmelet let på en tør pande, pas på det det ikke brænder på, det går lynhurtigt.

Server isen med ristet kokosmel og evt. et par blade af din yndlingskrydderurt. Jeg valgte at putte lidt timian i isen inden jeg frøs den – jeg lavede også med det samme en dobbelt portion, og pyntede den både med revet mango og ristet kokos inden servering – det var et hit, synes jeg. Men prøv dig frem.

Voila
img_3705

Variation – du kan tilsætte indmaden fra passionsfrugter og/eller bladene fra et par stængler rosmarin eller en håndfuld mynte. Den smager også skønt med fintrevet appelsinskal i stedet, eller fx. lidt appelsinvand eller rosenvand.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Hjemmelavet mango youghurt-is med timian, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment