Fuck 2 km

Hvorfor løbe to km når man kan løbe over seks? Hold kaje, der tog jeg lige røven på mig selv. De sidste par måneder har jeg dårligt kunne kæmpe mig igennem 3 km. Har jeg været på døgnvagt, kan jeg slet ikke løbe, så er det med 10 elefanter på brystkassen, blodsmag i munden, hovedpine, blytunge abearme, og ben som bundgarnspæle, sæt hertil en psyke der skriger fuck it – jeg vil hjem, det er bare ikke sjovt det her. Så set i lyset af, at jeg har været på fem døgnvagter indenfor 8 døgn, så burde jeg ikke have kunne løbe mere end til enden af vejen (den er ca 1oo meter lang) og så fik jeg alligevel kæmpet mig igennem 6 km plus bonus.
Bevares, det var ikke den hurtigste præstation, jeg gik også et par passager og det var også med et lille pit stop på en legeplads. Ja altså ikke for egen fornøjelses skyld, havde hende den freårige skidespræller med på cykel.

Faktisk er jeg mere stolt af hende, end min egen præstation, for hun har først for en måned siden smidt støttehjulene, og for små fireårige ben, er 6 km sgu da lidt af en sjat. Okay, jeg skulle mentaltræne hende de sidste to km, hvor vi kørte og løb i stiv modvind, og jeg flere gange måtte skubbe hende på ryggen når der var en mindre stigning, eller for meget grus. . “Mor, er vi ikke snart hjemme, jeg kan ikke mere”. Mig: “Jo du kan, du klarer det SÅ flot, vi er snart hjemme”. Phie: “Mor, jeg kan næsten ikke trække vejret” (modvinden). (Mig: Jo du kan, du klarer det SÅ flot, træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden”. Phie: “Jamen mor..” Mig: “Ti stille og træd i de pedaler, vi er snart hjemme”. Så meget for den mental træning, så slap min tålmodighed op, hun ville med, nu ville vi begge hjem;-)

Men langt bedre end jeg havde forventet, dog også med den indsigt, at det sagtens kan gå radikalt tilbage næste gang, men nu satser jeg alligevel på lidt fremgang. Mit mål er at være tilbage til mit løbehold om to måneder, hvor vi løber 10 km. Det har jeg som tidligere slet ikke været i stand til de sidste ca 8 mdr. fordi min krop bare har sagt fra. Sagt: Nej tak du, det er sgu ikke noget for mig, selvom JEG har sagt, jo det er, kom så, du kan godt…. Den nægtede!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Be first to comment