Fra brunette til blondine part 2

Så har jeg igen været et smut forbi min dejlige frisør Dan, som ejer salon RAAH – og som altid er det en fest. Hvilken frisør, hopper resolut med på galajen, når Hasselblad siger; Kom, nu skal vi sgu danse? Jeg får simpelthen så ondt i røven af at sidde ned så lang tid, og de der bobler jeg havde haft med under armen, skulle jo også rystes helt ud i hver en celle i kroppen. Faktisk har jeg været Dan´s aerobic instruktør, dengang vi var yngre, for unge er vi jo endnu, og lad mig sige det sådan, han forstod at få sat gang i holdet; “Kom så piger” – mens han selv gav den max. gas. Er der noget at sige til, at jeg er ret så vild med ham? Tjek ham lige… nåeh ja, og så mig. Mangler vi et hovede eller to, så er det fordi det er min datter der filmer;-)

Og hvilken frisør, stikker også lige din knap 5 årige datter et par tusser, og siger; Du må godt tegne på spejlet (som, i et spejl der går fra væg til væg), ja, det gør Dan. Så pruttefisen, som Dan kalder Sophie, hun tegnede straks en kæmpe musling (i midten af spejlet) og her, hvis du skulle være i tvivl, så er det et portræt af Familien Hasselblad, Moi og Sophie og Nicklas, der holder hinanden i hånden. Tror ikke Nicklas er helt tilfreds med at have fået kjole på, men det siger vi ikke til ham.

IMG_0719

Nå ja for fanden, tilbage til håret. Som du måske nok ved, hvis du altså følger med på bloggen, så er jeg ved at gå fra brunette til blondine. Altså, vi snakker “sund blondine”, ikke Brintoverilte-Birte, faktisk er jeg mere ovre i den gyldne Jenifer Aniston tone. Og let me tell you this; er du mørkhåret, og har du måske selv haft gang i en hjemme-farvning, OG ønsker du at blive lyshåret, så gør det i etaper, hvis du vil skåne dit hår. Du kan tage en kold tyrker og nappe den skrappe afblegning, men tog jeg sådan et valg (har prøvet det før) så ville mit hår knække og blive totalt smadret og glansløst. Og det bliver bare aldrig godt i første hug. Så ofre de ekstra penge, og gør det over nogle gange, der er ikke en billig løsning der bare hedder lyse striber – Jo måske, hvis du gerne vil ligne et pindsvin.

Ved min første behandling, da jeg kom til Dan med mit mørke hår, (som havde brændt sig fast i spidserne), startede Dan med, at aftrække farven skånsomt af to omgange, dette for at komme ned til en lysere grundfarve at arbejde ud fra. Når du trækker farve af mørkt hår, ender det som regel med at trække rødt op, og rød, det var jeg. Derefter kom han reflekser i, for at dæmpe det røde, og give det nogle nuancer.

I dag, ved anden behandling, lagde Dan så nye reflekser ind, så de krydsede de tidligere reflekser, så der på den måde kommer flere nuancer og spil i håret. Vi er gået endnu nogle tonere lysere, men det har stadig det lidt rødt/orange skær, så vi skal ind og have lavet nogle flere reflekser igen om et par måneder, men så nærmer vi os også det endelige resultat.

Hvis du vil have et ordentligt resultat, må du påregne en proces på et halvt års tid, og ofre nogle flere skejser. Du vender dig også selv gradvist til den nye hårfarve, i stedet for at gå all in første gang og gå fra den ene yderlighed til den anden. Her kan du se hvordan mit hår er gået flere toner lysere fra udgangspunkt, som er billedet helt til venstre. Billedet i midten er efter første behandling, og sidst er resultatet fra i dag, som altså stadig ikke er det endelige, men tættere på målet som Miss Aniston;-)

IMG_0718Trænger du til en ny frisør, så ring til Dan på 3296 1595 eller tjek hans hjemmeside her

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Fra brunette til blondine part 2, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment