En hyldest til Thomas – og mangfoldigheden

Jeg bliver nødt til at dele – en for mig, helt fantastisk oplevelse, som jeg havde i går aftes. Jeg håber du vil læse, blive inspireret og dele budskabet <3 Jeg sad bagefter, med WOW fornemmelsen i mig. Tankefuld og taknemmelig, for netop denne tilfældige oplevelse, som gjorde stort indtryk på mig. Så stort, at jeg bare må dele med dig.

Jeg havde disse stiletter til salg på DBA. I forgårs skriver Thomas, at dem vil han gerne købe.og at han kunne hente dem “i dag”. Han ville blot sikre sig, at de kunne passe en størrelse 39, som jeg havde skrevet de var svarende til, selvom det reelt var en str. 40.  Hurra, en mand der køber stiletter til sin kæreste.
FullSizeRender

Det ringer på døren, jeg spiser late dinner – og har – selvfølgelig lige proppet mad i munden. Overvejer et kort sekund at spytte maden ud igen, men det meste klares lige med lyden af en bugtaler sæl (indsæt selv her lydfil af et ordentligt SYNK).

Udenfor står Thomas, en ung mand – eller, i hvert fald yngre end mig,  og siger med rolig stemme: “Jeg skulle hente et par stilletter”.

Jeg jonglerer med resten af det mad, der ikke røg ned med det ellers store synk. En nysgerrig datter der er stået ud af sengen  – og som ikke vil tage til takke med; “læg dig nu til at sove, det er bare en der skal hente noget”. Nææææh, ungen indtager første parket – sætter sig øverst på trappen og hviler albuerne på knæene, og kigger. Samtidig prøver jeg at lave en glidende tackling på katten, så den ikke fes ud af døren. Dét gjorde den! Til gengæld adlød nysgerrigt afkom 2. gang, og traskede retur til sengen med et ooooooooouuukkkkkkkaaaayyyy , i tonefaldet ala – “ØV, nu går jeg glip af noget”. Og ja, det gjorde hun, men den historie får hun i morgen.

Jeg rækker smilende stiletterne til Thomas. Han spørger; Er det okay, at jeg lige prøver dem på? Som den største naturlighed og uden jeg når at tænke, lyder det begejstret fra mig; Ja, selvfølgelig!  Jeg glemmer alt om at give ham tilbuddet om at komme ind i gangen og prøve stiletterne, fremfor at stå udenfor, hvor alle forbipasserende kan se ham. Først da Thomas begynder at tage hans pæne herresko af, vågner jeg og spørger om  han ikke vil indenfor og prøve? Jeg er ikke typen der lige siger; kom ind, hvis nogle kommer for at købe noget af mig. Jeg foretrækker at åbne døren, række den købte vare ud og  så “hej-hej, tak for handlen”.

Thomas har allerede smidt skoene, så jeg bliver stående i døråbningen og jeg hører mig selv sige; De er nok nemmere at få på, hvis du tager strømperne af. Jeg havde dårligt fuldført sætningen, så var strømperne taget af, og Thomas fod, på vej ned i den venstre stilet.

Altså vi snakker om en mand, der står i lyset fra mit vindfang – foran min hoveddør, og på en “befærdet sti”, med buksebenet trukket let op, den ene fod i et par koralfarvede peeptoe med en motherfucker 12-14 cm høj hæl – og den anden fod bar.

Synet af denne fremmede mands fod i mine stiletter, får mig  begejstret til at udbryde; Aj, de passer jo perfekt på din fod, de sidder sgu bedre på dig end på mig. Og serously – they did!

100, der er mange kvinder der ville misunde den vrist og den måde Thomas bar de stiletter.

Jeg fortsætter; holdkæft hvor er du sej! Begejstringen vil ingen ende tage fra min side. Jeg er så på røven af hans mod, at han står der ude foran min hoveddør i høje koralfarvede stilletter i sit helt almindelige herretøj, som om det var det naturligste i verden. Jeg er ret sikker på, at langt de fleste mænd, diskret ville have betalt og lusket hjem, som jeg startede med at skrive, som om, det var en gave til kæresten.

Thomas kigger indgående på mig. Så spørger han: Synes du ikke det er lidt “strange”? Mig; Nej for pokker. Hver sin lyst og fornøjelse – og  har du lyst til at gå i stiletter fra tid til anden, , så skal du gå i stilletter. Seriøst, jeg synes du er sej!

Thomas kigger tavst på mig, ser ud som om han lige tygger på mine ord, eller lige skal finde ud af om jeg mener det – og så aner jeg et diskret smil.

Jeg tror jeg beholder dem på, siger Thomas, så kan jeg lige prøve at gå i dem ud til bilen. Jeg er vild med Thomas!

Jeg putter hans herresko i en pose, og let og elegant – uden usikkerhed på benene, stiger Thomas ned fra min høje dørtærskel, og jeg anbefaler ham at gå ud på cykelstien, da det nok er lettere at gå på jævn grund, fremfor ujævne små fliser. Thomas træder ud på cykelstien, med lækre sikre skridt. Seriøst, du burde  undervise i catwalk, dén gang er der mange kvinder der ville misunde dig, råber  jeg hen til ham. Han går et par skridt igen, drejer rundt og går et par skridt mere.   Han smiler, og jeg siger farvel og at jeg håber han vil blive glad for dem. . Først da jeg lukkede døren i, tænkte jeg; Okay, du lader manden gå ud til parkeringspladsen – i tårnhøje koralfarvede stilletter, som skriger på opmærksomhed, i kontrast til hans mørke herretøj. I Ishøj af alle steder.
Lad mig sige det sådan, grupper af utilpassede unge der laver ballade, er ikke en sjældenhed i Ishøj – og jeg tror ikke de ville have delt samme ubetingede begejstring som mig.

Jeg går tilbage i køkkenet, der sidder Nicklas – stille. Tror ikke han har tygget videre på den bid som han tog, da jeg åbnede døren. Så kommer det; Der gik noget tid før jeg fattede, hvorfor du var så begejstret, og at det var en mand der stod derude i dine stiletter. Men han var enig med mig. How fucking cool is that?

Der kan man snakke om, at hvile i sig selv. Turde stå ved den man er, og gøre præcis som man har lyst til, uagtet hvad andre måtte tænke og mene. Respekt for det, og gid der var mange flere som Thomas, som  vælger at være sig selv, på trods af chance for omgivelsers fordømmelse eller manglende forståelse for hans lyst/valg.

Måske har Thomas prøvet det mange gange før. Altså at prøve – og købe stiletter, som var det køb af toiletpapir i Netto – det mest naturlige i verden.

Men, det kunne også være, at Thomas længe havde gået med tanken. At han havde været lidt utryg omkring, hvordan det ville modtages – og denne aften netop var dér hvor han tog springet – og lod tanke blive til handling – come what may. Uagtet hvad der er det rigtige scenarie eller om det er et helt andet, så ved jeg én ting – og jeg er glad for, at denne oplevelse mindede mig om det. Min måde at reagere på – med opførsel, ord eller handling, overfor et andet menneske, det sætter et aftryk. Positivt som negativt. Tænk hvis min reaktion havde været anderledes. Hvis jeg med min ageren, fik  Thomas til at føle sig akavet i situationen, så han var taget herfra, skidt tilpas – og i værste fald, aldrig ville købe stiletter igen, fordi min fordømmelse havde fået ham til at føle sig forkert, og givet ham en varig ridse på selvværdet. Det minder mig om, at være ekstra opmærksom på de aftryk jeg efterlader hos et andet menneske. Et aftryk som de nogle gange vil bære med sig i lang tid – så er det sgu lidt federe at have bidraget til et positivt afsæt. Synes du ikke?

Udover at jeg gerne vil hylde Thomas for sit mod og for at være tro mod sig selv, så er det også et opråb og en huskekage til mig selv og mine medmennesker helt generelt – for er der noget vi er gode til, så er det at dømme andre.  Du kan sikkert selv komme på en situation eller to, hvor du  har mødt et andet menneske med fordømmelse, i stedet for nysgerrighed og åbenhed? Jeg er da faldet i gryden engang i mellem, selvom jeg gør mit bedste for ikke at lade mig køre med ud af den tangent, og selvom jeg anser mig selv, som værende en meget omfavnende og rummelig person. Jeg er kæmpe fan af de som tør skille sig ud. Som tør være sig selv. –  og som ikke lader sig hæmme af andres opfattelse af, hvad der er rigtigt eller forkert – i deres øjne.

Så jeg udnævner hermed dagen som  “Hylde mangfoldigheden dag”.  Hvor vi vælger at være åbne, også for det, som vi ikke helt forstår os på. Hvor vi slipper vores modstand, og åbner op for

Det er også “Vær tro mod dig selv dag”. Mind dig selv om, at være lidt mere ligeglad med, hvad andre tænker. Slække på facaden.

Slip dig selv fri. Lad glansbilledet falde. Vælg at være dig, med alt hvad det indebærer.

Bær så denne dag videre til i overmorgen, og dagen derefter….og …  Veerden være et bedre sted, hvis vi alle var lidt mere åbne for forskellighed, og hvis vi turde at give slip. Følge vores hjerte –  uden tanke på, hvad andre måtte tænke og mene. Det ville være så meget nemmere, at få skuldrene ned fra ørerne og trække vejret frit.

Thomas, jeg er slet ikke i tvivl om, at du er med til at inspirere en masse mennesker til at turde være tro mod dem selv, med alt hvad det indebærer.

Jeg er taknemmelig for vores lille korte møde. Huskekagen. Du gjorde mig glad – og jeg håber du bliver lige så glad for dine nye stiletter. De klædte dig skide godt, you could surely walk those heels, siger det bare;-)

Ligesom jeg er færdig med dette skriv, og jeg beslutter at ville skrive til Thomas , at jeg ikke har kunne lade være med at beskrive vores møde, da jeg syntes han var sej, og jeg håber han er okay med det, så har han sendt mig denne besked. Var jeg glad før, så er det intet i mod hvad jeg er nu;-)

IMG_8009

Selv tak Thomas <3

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)
En hyldest til Thomas - og mangfoldigheden, 5.0 out of 5 based on 3 ratings

Be first to comment