En hyldest til den uperfekte mor!

Nogle gange kan jeg godt brække mig over alle de glansbilleder med glimmer, der flyder over på de sociale medier. Billeder der viser overskud, kreering af tre retters menuer, bare fordi “vi kan”. Opskrifter på speltboller og salater med chia, eller hvad fuck det hedder. Perfekt make-up. Perfekt parforhold med “vi skændes aldrig attituden” malet i diverse status opdateringer, hvor der også skrives; “havde den dejligste tur på Strøget med min skønne mand” (allerede her ved vi at dét er løgn. INGEN mand synes det er skønt at trave op og ned af Strøget med en lettere psykotisk shopaholic kvinde), og dét der skulle have stået var; “ku´ han dog for helvede ikke have trukket de bukser lidt længere op, så jeg ikke behøver gå og glo på hans trucker revne når jeg sakker bagud?!

Selfies lægges op af totalt glat fjæs (tit stedvist, fordi det er gået lidt for hurtigt og de ikke selv kan se det, på det lille billede på mobilen) og et tandsæt der er hvidere end hvidt og som selvfølgelig har været igennem en retoucherings app. Af hvad? Tænker du måske? Bruger du den ikke selv, den app nogle gange? JO, gu´gør jeg så, (ikke lige tænderne, de er hvide nok i sig selv), MEN jeg ynder også at vise bagsiden af medaljen. Den der er lidt mere ru og ujævn, som ikke er blevet pudset og poleret. Hvor jeg er grim og laver grimasser, du ved, tager lidt pis på mig selv.

Vi viser gladeligt det perfekte, det polerede. En økonomi og karriere der kører på skinner. Børn der får 12 i karakterer. Udenpå det perfekte liv, men indenfor murene – not so much – måske snarere lidt forlorent?! Jeg tror den højeste karakter min søn ku´prale med her lige før sommerferien i 2.g, var et 7 tal. Han var ikke helt stolt over at vise mig sine karakterer, men hey, ud fra hans indsats, eller manglen på samme, så var det forventligt, og helt okay. Han er 18, frihed under ansvar. Han styrer selv om han vil spilde alle tre år i gymnasiet, eller om han lige vil spænde hjelmen her i 3.g – Det siger han, at han vil. Og det er godt nok for mig.

Der fremvises hjem der ligner noget som er taget ud af et bolig magasin. Rent og rydeligt, ALTID klar til uventede gæster.

Jeg HADER uventede gæster – mest af alt fordi mit hjem i ny og næ godt kan minde lidt om bunden af en UFF container.
“Hvis det er solskinsvejr skal man vente med at rydde op” er min filosofi. “Det kan vi ordne når det regner… ”
Når det så regner, kan jeg godt finde på en anden undskyldning… måske at hoppe ud og danse i regnen. Dét er trods alt lidt sjovere end at rydde op. Én gang blev vi syge af det… altså ikke oprydningen, men det der med at danse for længe i regnvejr, måske fordi det var efterår, og jeg måske skulle have foreslået ungen (og mig selv) at tage overtøj på (men det ville jo bare blive alt fort vådt) = røde øjne, hævet horn på grund af snot og lidt mere end bare kriller i halsen.

Udover kat og kanin, har vi også så eksotiske dyr som edderkopper, støvmider og nullermænd. Pænt mange af dem faktisk – de formerer sig som rotter de svin, og opholder sig typisk på – og under møblerne, hvor de ligesom rotter sig sammen og hvæser med deres skarpe tænder, hvis du kommer for tæt på. Alligevel kan jeg ikke kende for og bag på nullermænd. Gud ved om de har røv i begge ender?!

Min vasketøjskurv er kronisk overfyldt på trods af, at jeg synes jeg vasker tøj hver dag. Det er sgu heller ikke altid jeg får redt min seng.

Jeg har to børn med to forskellige mænd og jeg har altid boet alene med begge børnene. Været eneforsørger. Ingen til at tage over ved sygdom. Ingen til at tage over, når jeg var kørt træt. Ingen andre til at sørge for morgenmad, madpakker og aftensmad. Ingen til at hjælpe med husholdningen eller dele halvdelen af udgifterne. I to et halvt år var min datter syg. Det betød intet arbejde. Ingen indtjening. Hold nu kæft hvor har jeg mange nætter ikke turde lægge mig til at sove, fordi hun lå med tæt på 41 i feber og gispede efter vejret. Ingen andre til at tage over, så JEG kunne sove.  Ingen andre til at køre til fritidsaktiviteter og til at sidde og glo på dødsyg fodboldkamp, dans, karate eller gymnastik. Jeg har været den tvangsindlagte til alt. Om jeg havde overskud eller ej. Og for det, fortjener jeg en fucking medalje. Intet mindre.  Nu når jeg har opfostret stort set begge unger alene, så vil jeg også godt prale lidt af, at jeg har søde og velopdragne børn. Bare ikke altid herhjemme.

Jeg har aldrig rigtig haft styr på det der forældre intra – glemmer altid at tjekke det, så nogle gange har det været med et; Fuck, var det i dag I skulle på tur, når jeg er blevet konfronteret ved afhentning. Heldigvis har jeg unger der har lidt bedre styr på det end mig – eller det vil sige, nok mest min datter, der har sønnen sgu også hukommelse som en si, engang i mellem.

Jeg har heller aldrig rigtig været hende der har inviteret kvarterets unger (eller mine egne, for den sags skyld) på hjemmebagte speltboller og chokoladekage efter skole. Ej heller hende der frivilligt melder sig til at medbringe kage, til klassens næste arrangement. SKAL jeg absolut lave én, så skal man altså ikke kimse af Omo´s den bedste. Du ved, shake´n bake… more or less.

Så er der de der; “Jeg er lige vågnet billeder” med store øjne og trutmund, ét ud af tyve billeder, for lige at få det fra den bedste vinkel, hvor man tog sig bedst ud. Og der er hashtag #uden filter #uden makeup.
Luk Søster Lystig, du er ikke lige vågnet. Du har ligget og banket puden i facon og øvet dig i hvilken vinkel du bedst tager dig ud. Tjekket at håret ligger sirligt hen over puden. Du har tatoverede øjenbryn, eyeliner og læber,  som der muuuuligvis er en lille smule gloss på, samt eye lash på vipperne, for lige at få den der ekstra længde og look af Bambi øjne . Dét min ven, er ikke begrebet “uden filter/uden makeup”.  JEG kan I hvert fald afsløre, at jeg ikke er en lækker lille kælen mis miauw kat, med store bambi øjne når jeg vågner. Jeg kan godt finde på at gå i seng uden at fjerne mascara. Hvilket betyder, at når jeg vågner om morgenen, så har mascaraen forlængst forladt øjenvipperne og har i stedet svunget sig nok så elegant ned af kinderne, i nogle brede udtværede boulevarder, som så umbarmhjertigt fremhæver de i forvejen mørke Bilkaposer, jeg har hængende under mine trætte øjenglugger. Jeg ligner en mellemting mellem en sibirisk skovtrold og en polsk havneluder efter en hard nat på striben.

Jeg står heller ikke og gør mig i stand og tager makeup på eller i klæder mig pænt tøj, fordi jeg skal i Bilka. Jeg handler tit med håret i en knold, ingen make up og hængerøvsbukser, and I don´t care, om jeg skulle møde nogen jeg kender på min vej. Nogle gange ser jeg stram ud i masken, specielt hvis jeg har hovedpine eller ikke har sovet, andre gange smiler jeg, og deler gladeligt ud af dem. Smilene altså.

25e5651a7cd93030d66959705f1e4c25

Jeg kan godt finde på at tage to forskellige sokker på – jeg har også sendt mit barn i skole med to forskellige sokker, hvis den ene makker på forunderlig vis er fosvundet. Det sker tit hjemme hos os. Eller ukurant undertøj, dvs. nogle gange har jeg måske en sort BH på og hvide trusser… Det får jeg ikke en dårlig dag af. Det får jeg kun, når jeg præsterer, at tage mine trusser forkert på. Dét der er noget lort er, hvis det er g-strengs trusser! Og jeg først finder ud af det efter nogle timer, efter at have rettet uden på bukserne i et væk, mens jeg har tænkt; hold kæft hvor er de irriterende de her trusser. Ja no-fucking-wonder?!

Jeg har flere hundrede ulæste mails og beskeder. Det er heller ikke altid jeg husker at besvare en sms, hvis ikke jeg lige gør det med det samme jeg ser den – for så glemmer jeg den – og jeg kan ikke engang undskylde mig med at jeg har ammehjerne.

Mit hjemme kontor er et Feng Shui mareridt (læs: Pulterkammer) – Jeg venter på en regnvejrsdag… eller noget.

Jeg siger hvert år; I ÅR laver jeg pakkekalender i god tid. Det bliver bare aldrig “i år” og heller ikke sikkert der bliver nogen pakkekalender.
Jeg hader den der lorte nisse, ungerne får med hjem til jul, hvor vi/JEG som eneforælder skal skrive i en fucking bog, hvad nissen nu har lavet af gak og gøgl.

Nissen fra Helvede kalder jeg den.

Jeg kører ikke rundt fra Herodes til Pilatus for at hente og bringe børn, der er gamle nok til selv at transportere sig rundt. Så vidt jeg ved, er der ikke et konstant tændt taxa skilt på toppen af min bil. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg aldrig vil hente eller bringe, men det skal være ekstraordinært. Ikke en selvfølge!

Når min lidt halvdovne knægt på 18 – hvis eneste huslige pligt (det skal laves om) er at tømme og fylde opvaskemaskinen, så kan jeg love dig for, at jeg er den, der returnerer med hans brugte service, han end ikke har gidet at skylle af og som bare er smidt på køkkenbordet, lige tilbage på hans eget skrivebord. Det er han ikke begejstret for! NEJ, netop – som fiskeren sagde!

Jeg lever heller ikke helt efter Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Nogle gange kører jeg sundhedstrip – ingen sukker og stivelse, andre gange æder jeg ikke bare ét stykke kage, men hele kagen, så mit tarmsystem må ligne en borgmesterkringle.

Så ja, mine unger må godt spise sukker (og gluten og drikke mælk….). Den mindste får lov at spille på tablets engang imellem og nogen gange ser hun lidt for meget fjernsyn. And so be it.

Mine unger ved også godt, at når jeg proklamerer, at vi skal have smørrebrød, så er det ikke de højtbelagte lækre af slagsen. Næh, så er det en rundtenom med makrel, og en leverståhej – måske flotter vi os med en skive agurk eller rødbede. Jeg kan også finde på at lave boller i karry. Det tager sådan ca. 4 minutter at lave.
1 minut hvor jeg skal klippe hul og presse det ud af pølsen og ned i en skål , og så 3 minutter i mikro-ovnen… sådan er livet så fuld af overraskelser.

Forleden dag, hvor min datters kanin havde gravet sig ud under havelågen og var stukket af, var der en del af mig der tænkte; shit, men også en anden del der tænkte; YES. Bare rolig, den sidder trygt og roligt tilbage i dens bur i haven. Den har dog fået bur-arrest for en stund. Dvs. ingen føjten frit rundt i haven som den plejer.

Jeg køber ikke udelukkende økologisk, selvom jeg ville ønske jeg havde råd, så der ryger lidt e-numre og sprøjtemidler indenbords. Vi er ikke døde. Endnu.

should-quit-job-questions

Jeg har dage, hvor jeg seriøst overvejer at sige op – som mor. Det er jo kraftstejsme et 24 timers job, som ikke bliver betalt, og som ikke ender før om cirka 100 år – sådan kan det i hvert fald føles engang i mellem.

Prø-li-å-hør-hær; jeg elsker mine børn. Overalt på jorden. Helt og aldeles ubetinget. Og så alligevel er der tider, hvor jeg overvejer, hvilken en af dem jeg bedst kan undvære. Andre gange er jeg slet ikke i tvivl om, hvem af dem der skal sendes til Afrika.

JA, nogle gange synes jeg sgu mine unger er røv irriterende. Nogle gange HAR jeg lyst til at kyle dem ud af vinduet, men når så at besinde mig, fordi det lige tager et par sekunder at beslutte, hvem af dem der skal kyles ud først.

Jeg har også i en træt snæver vending transformeret mig til lidt af en små neurotisk skrigeskinke, hvor jeg bliver sådan helt smølfe-agtig i farven af hysteri. En modefarve i firserne, hvor alt skulle være koboltblåt, men måske lidt overraskende for en 30-40 årig kvinde?!

Lige som jeg i afmagt har mistet al selvbeherskelse og brølet min unge halvvejs ind i det næste århundrede, mens jeg har råbt: NU STOPPER DU kraftstejsemig, når ungen har teet sig åndsvagt, ikke har hørt efter eller svaret igen, og hvor jeg er ligeglad om jeg står hjemme, behørigt bag egne vægge, eller i Bilka med andre i umiddelbar nærhed, som kan følge med i min (eller ungens) momæntære nedsmeltning. Ligesom jeg har taget ungen i hoved og røv og udvandret fra legeland/what ever, hvis ungen har fået en psykose i hysteri, over et eller andet latterligt eller ikke har ville høre efter. Kontant afregning. Så tager vi hjem, eller også er det IND på dit værelse.

Jeg har også klodset bremsen på bilen, gået om og flået døren op og sat min søn i vejkanten og kørt 10 meter, efter at han havde siddet og skreget hysterisk i bilen i tyve minutter, fordi han fik sol i hovedet og det var for varmt. Han var ikke særlig gammel. I dag er han 18. Måske har han fået trauma af det. Jeg ved det ikke.

Samme søn -har kun én,  har jeg  (SKAM)klippet, fordi jeg ville spare pengene til en frisør… Det gik…
Ikke så godt. Jeg grinede så tårerne trillede, og ungen græd, fordi jeg i mine bestræbelser på at rette op på mine miserable klippe-evner, klippede endnu mere af, OG endnu mere skævt. Det lignede sgu ærligt, at han var blevet klippet af Edward saksehånd  – på syre. En daværende kæreste reddede det. Sådan da.

Min datter stjal engang noget af det der “bland selv slik” i Bilka. Jeg opdagede det, da jeg syntes hun gumlede lidt vel meget, da vi var på vej hen til bilen i parkeringskælderen. Jeg spurgte hvad hun havde i munden. Ungen sank og sagde; “ikke noget”, men hele femøren afslørede skyld med dobbelt skyld på, så jeg spurgte; “må jeg se hvad du har i lommen”?. Hun gik i panik, løb med angsten malet i ansigtet hen bag en bil, og da jeg kom rundt om bagenden på selvsamme bil, svarede hun – stadig med skyld med dobbelt skyld masken på; “jeg har ikke noget i lommen Mor, jeg har ikke noget”. 10 meter før, ville hendes næse have overgået Pinnochios . I dette moment voksede tuden ikke, men kun fordi,  at lige der på jorden ved siden af hende,  lå en lille håndfuld slik. Fik hun skæld ud? Åh jo!

Jeg ved ikke noget værre end folk der lyver, så: 1. Jeg vil ikke have mine børn lyver. 2. Jeg vil ikke have mine børn stjæler. Så fanden tog ved mig; “nu går vi op og får fat i vagten, og så siger du undskyld fordi du har taget noget slik”. Så var der det der med fanden, så jeg fortsatte malende, “du kommer i fængsel hvis du stjæler”! Jeg tog hende resolut i armen, og slæbte hende grædende hele vejen igennem p kælderen, mens hun bad; “nej mor, undskyld undskyld, jeg gør det aldrig mere, jeg vil ikke i fængsel”. Ond mor gange en million og pisse politisk ukorrekt, og ikke efter den gode opdragelses ABC, eller i manualen for “Sådan er du en god forælder”. Men hun fik lov til at fortælle vagten, at hun havde stjålet lidt slik og sige undskyld, mens hun var krympet til halv størrelse. Hun var flov. Meget flov. Jeg tror ikke hun stjæler igen. I hvert fald ikke når jeg er i nærheden, for at blive taget af mor, er nok værre end at blive taget af så mange andre. Den onde mor. Måske jeg skal tage samme vej som nissen?

Jeg hader svømmehaller og vandland. Kraftstejsme jo en hord af slørhaller og hårboller i vandet, og man hopper og danser som en vingeskudt krage på tåneglene, for ikke at vade i afbarberede pubes hår i bruseområdet. Yaks, det er fandemig klamt.

Jeg er også hende den pinlige mor, som hopper ind og “blander mig” og danser med, hvis jeg henter min datter i SFO og hun står og danser til danse-wii. Det udleder som oftest rullende øjne og et; “Aj mor, behøver du at være så pinlig og danse happy foran mine venner”? Ungen er 7!

Min økonomi er noget lort. Ikke eksisterende. Jeg er gået bankeråt. Fallit og er håbløst bagud. Har måtte lukke mit firma grundet sygdom – og den er svær.  At starte hver måned ud med et minus. Hver dag handler om overlevelse, og det æder mig op og jeg skjuler det ikke. Jeg er som en åben bog. For vi kan alle blive ramt af omstændigheder, som vi ikke selv er herre over. Og lige nu er jeg sygemeldt. Jeg hader det – og kan ikke rigtig gøre så meget ved det – pænt svært for en kontrol freak som mig, at acceptere, at det tager den tid det tager og ikke at have kontrol over en skid.

MIT liv er ikke et glansbillede!

i-know-im-not-perfect-but-i-do-my-best-quote-1

Jeg synes, det er helt vildt kedeligt at sidde nede på gulvet og lege med mine børn, nu er det mest hende den mindste der sidder og leger på gulvet, men mindes også det var sådan med ham den store. Jeg mister ret hurtigt begejstringen og klarer maks 5 minutter med det imaginære teselskab på gulvet med bamser og dukker som gæster. Til gengæld jagter jeg Pokémons med min datter på 7 år. Dét mine damer (og herrer) giver bonus… og km i benene, luft til kasketten og hyggeligt samvær. Du skulle prøve det, hvis du ikke allerede er med på bølgen. Du smiler bare overbærende af de andre forældre, der heller ikke rigtig vil være ved, at de nogen gange flår mobilen ud af ungens hænder, fordi DE vil fange netop dén Pokémon.

Så er der stranden. Dét er til gengæld fedt. Jeg kravler rundt og ligger gladeligt på maven og graver skyttegrave til det vildeste sandslot i 3 etager, mens strandens øvrige gæster, går ned i den anden ende i nedtrykt sindstilstand, over mit imponerende mother fucker sandslot.

Det´løgn, men det lød fedt. Jeg hader at “blive rullet i sandkorn”, så kan man jo ´lige så godt have klasket honning på huden og rullet sig i rockwool. Tre etagers sandslot, min bare;-)

Jeg tvinger mine børns kæledyr til at hedde Gunnar, Arne og Misse Møghe. ”Sådan er reglerne, ellers kan du ikke få et dyr”. Umådeligt barnligt, I know, men sgu da sjovere end at kræet skal hedder Saphira eller et eller andet puttenutte noget. Nope. Arne holder!

Begge unger har også været tvunget til at være klædt ud som spejlæg til fastelavn. Hvorfor? Fordi det er sjovere… Det syntes de også selv… efter fastelavn.

Jeg har ikke tal på hvor mange tegninger og selvgjorte børnehave-skole-sløjd-SFO hjemmekreerede rædsler jeg har smidt ud. Men kun når ungen ikke ser det og altid efter at have sagt; neeeeeej, hvor er den fin, dén er jeg glad for. Èn gang spurgte mindste mig: “Mor, mener du det?” og her kom den indre djævel sgu først i tankespurten, for ud røg det: NEJ, egentlig ikke, gør det noget jeg smider den ud?… Neeeeeeeej, det var bare for sjov (gu´var det røv)!

Jeg kan også godt finde på at lade mit barn komme i SFO nogle dage, selvom det er ferie og jeg egentlig bare er derhjemme. Tillade mig selv lidt mig tid, prioritere nogle timer uden at skulle forholde mig til ordet MOR, som jo ærligt godt kan give en allergisk reaktion engang i mellem… sådan på nippet til indlæggelse – I isolation!

SÅ, har du også råbt af dine unger engang i mellem? Så hylder jeg dig!

Har du også serveret youghurt til aftensmad eller købt en færdigret og smidt i mikroovnen? Så hylder jeg dig!

Kan du også have pinligt rod derhjemme – bare engang i mellem? Så hylder jeg dig!

Glemmer du at tjekke skoleintra, bestille skolemælk eller aftaler? Så hylder jeg dig!

Har du også præsteret, at glemme madpakken hjemme på køkkenbordet, så ungen er kommet i skole uden mad? Så hylder jeg dig!

Er du gået træt og udmattet i seng med makeup på, fordi du ganske enkelt ikke orkede at bruge de to minutter på at fjerne det? Så hylder jeg dig!

Er dit liv nogle gange alt andet end et glansbillede? Så hylder jeg dig!

Har du også nogle gange næsen begravet i mobilen/computeren, fremfor at lytte og være nærværende overfor dit barn? Så hylder jeg dig!

Ønsker du nogle gange dine børn  hen hvor peberet gror? Så hylder jeg dig!

Har du nogle gange dårlig samvittighed overfor dine børn? Så hylder jeg dig!

Føler du nogle gange, at du ikke er den bedste udgave af dig selv, eller at du er en dårlig mor? Så hylder jeg dig!

Ved du hvad? Vi gør det bedste vi kan, ud fra hvor vi er og ud fra omstændighederne. Nogle gange er vi trætte og pressede og handler i afmagt, andre gange er vi fuld af overskud, nærvær, omsorg og grin. Orker du ikke at svinge støvsugeren i dag eller tage opvasken. Så lad lortet stå. Det er okay.

Det er også okay, at ønske sig noget MIG tid. Noget alene tid. At træde ud af rollen som MOR, blot for en stund. Det bliver du ikke en dårlig forælder af, måske snarere tvært i mod?

Tør du vise dig selv, dit autentiske jeg, dine gode og dårlige sider? Så hylder jeg dig!

Og kan du I det hele taget genkende noget af det jeg skriver? HURRA, så hylder jeg dig – så er du den perfekte uperfekte mor, og det er OKAY!

Livet går op og ned. Nogle gange er det mere lort end lagkage. Det er en del af livet. En del af det at være mor. Lige så vel som den periodiske dårlige samvittighed. Smid den væk. Klap dig selv på skulderen. Du gør det godt, også selvom du ikke bager speltboller og selvom du glemmer madpakken. Du gør det så godt du kan!

Så dette skriv er til dig.

En hyldest til dig, den perfekte uperfekte mor.

Ps. Fuck, jeg har glemt at bestille skolemælk!

d1eaabf63b4466ab1526c48fbf706d32

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.4/5 (18 votes cast)
En hyldest til den uperfekte mor!, 4.4 out of 5 based on 18 ratings

8 Comments

  • Reply July 18, 2016

    Karina Toft

    Super indlæg om den uperfekte mor – er selv een af slagsen!!

    Men …..blev faktisk mere og mere “stødt” af dit sprog, og det til trods at jeg selv får skyld for at bande for meget.
    Men på skrift virker et fucking, fanme, kraftstejlme og skide ….bare ik godt !!

    Sorry Malene – det kan du godt gøre bedre….og stadig være UPERFEKT :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • Reply July 20, 2016

      Malene Hasselblad

      Kære Karina, Tak for feedback, men det er jo sådan jeg taler. Det danske sprog er fattigt, og man må bruge de ord der er til rådighed, også de mere “blomstrende af slagsen og hvorfor pakke det ind? Jeg kan kun tilføje, at så er jeg åbenbart endnu mere uperfekt. Hurra for det og hurra for forskelligheder og hvad vi hver i sær bliver stødt af;-)

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Reply July 21, 2016

    Betina Klitfelt

    Stående applaus til dine ord.

    Bedste indlæg jeg nogensinde har læst! Tak for det.

    Fuck!!! Jeg har glemt at bestille skolemælk!

    Kærlig hilsen
    En meget perfekt Uperfekt mor – næsten uden filter, men med masser af dårlig samvittighed ;)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    • Reply July 21, 2016

      Malene Hasselblad

      Ha ha tusind tak for dine søde ord, som jeg labber i mig som en forårskåd labrador;-) Men nu du skriver skolemælk… FUCK, det har jeg sgu da også glemt, men hvad er der nu også galt med en slurk fra hanen ha ha. Må vidst hellere bestille med det samme, ellers glemmer jeg det med garanti… IGEN;-)

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Reply July 21, 2016

    Mette

    I love it! Tak for alle dine ord! Og at blive hyldet ca. 10 gange på en gang er fandme fedt. Og solen skinner. Det er sgu en god dag!
    Ps. min søn bliver ham der de andre forældre snakker om, når deres pode har sagt noget grimt hjemme, er virkelig dårlig til at moderere mit havnearbejder sprog i hans nærhed. Ups.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • Reply July 21, 2016

      Malene Hasselblad

      Åh, det kender jeg;-) Og ja, er det ikke fedt med 10 hyldester på én dag og så en ordentlig røvfuld solskin smidt oven i hatten;-))

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Reply July 22, 2016

    Ida

    TAK! Fanden fisme TAK! Jeg er førstegangsmor til min søn på 1 år. Og lad mig bare sig det sådan: det er en hård verden den mor verden her … Specielt på Instagram, og i mødregruppen og i terminsgruppen på facebook …… “Efter mit barn er færdig med at spise sin hjemmelavede økologiske aftensmad hvor hovedingrediensen er overskud (BLW selvfølgelig) kommer hun i et bad med baby-økologisk badesalt og så synger vi en perfekt godnatsang hvorefter hun falder i søvn i egen seng og sover hele natten <3 #elskerlivetsommor"
    Fuck man ….

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • Reply July 24, 2016

      Malene Hasselblad

      Mødregruppe-ræset er noget fanden har skabt, og de overdriver hele bundtet ha ha;-)

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply