Konsekvensen af, at have været stærk for længe…

supergirl-dc-comics-16138301-1024-768Glæder mig til den dag hvor jeg føler jeg kan trække vejret frit. Hvor jeg ikke vågner op, med knude i maven og fornemmelsen af, “at der er fare på færde”, hvor jeg ikke føler jeg er hensat til en statistrolle i The Hunger Games. Det er konsekvensen af, at have været stærk for længe. Ikke at have smidt Superwoman kappen noget før. Men det er svært, den skide kappe er en del af mig, så den hænger der endnu, always will, det er den der holder mig oppe, selvom den måske er mørnet lidt, og der er kommet et par huller i den.

Overlevelse er og bliver mit mellemnavn, jeg ejer ikke en stopknap på den konto, jeg fortsætter kravlende, selvom jeg er skudt i sænk, og ligger “under gulvbrædderne”. Det er både godt og skidt – eksperter siger også, at det oftest er de stærkeste som “falder tungest”, netop fordi, at vi ikke stopper når vi ligger ned, men  kravler videre hvor de fleste andre, vifter med det hvide flag, og råber hjælp. Sådan er jeg desværre ikke helt indrettet. Det kostede et kollaps – løgn – et par stykker. Tænk, at jeg skulle have så mange advarsler, inden jeg kastede håndklædet i ringen og lod mig sygemelde. Du har dine børn at tænke på, også selvom du ryger helt på røven økonomisk.  Jeg har følt det var et valg mellem pest eller kolera. Ikke et valg mellem lort eller lagkage. Havde det bare været det, så vidste jeg godt hvad jeg ville have valgt for længe siden. Men dengang var det for mig ikke en option, jeg skulle jo overleve. Men det var også det jeg gjorde. Jeg overlevede – Jeg levede ikke. Nu kan jeg til gengæld mærke mig selv med en decibel der overskrider Roskilde festivalen, og den svider! Regninger og rykkere bider mig også i røven, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Mit helbred og heling er vigtigere.

Af eksperter er jeg, efter en del timers samtale og alverdens test og opgaver, “kategoriseret” som akut belastet, jeg bliver sammenlignet med en krigsveteran som er vendt hjem, totalt udbrændt. (Med al ære og respekt for de mange soldater som rent faktisk har været i fysisk krig). Med eksperternes ord, “er dette på baggrund af alle mine mange oplevelser igennem tiden. Ikke blot den enkelte specifikke oplevelse, der ofte giver en slags udfald og konsekvenser, men den samlede sum af belastende oplevelser over tid.

Med andre ord: hvis du ikke når at ‘rejse dig’ fra den ene hårde oplevelse, før den næste kommer og slår omkuld også, og du SAMTIDIG er truet på dit eksistensgrundlag, hver dag i gennem flere år, så er det til sidst svært overhovedet at finde fodfæste… ” Hun har ret.  Jeg vakler, det har jeg gjort en rum tid og jeg har rigtig svært ved at navigere i det.
Jeg er kontrolmenneske, til fingerspidserne, pludselig står jeg og har ikke kontrol over en skid – det er en hård kamel (ikke at forveksle med karamel) at sluge. Hver en fiber og celle i min krop er på overload, jeg fornemmer og sanser ALT, dét i sig selv er en kæmpe belastning. Jeg har mere end svært ved at acceptere, at jeg pt. ikke tilnærmelses magter det jeg gjorde tidligere, og det gør mig skide ked af det, selvom det nok på den lange bane, er det bedste der kunne ske, hvis ikke jeg vil herfra før tid. Alligevel er det også “rart”, at blive bekræftet i, at det sgu ikke er så underligt, at jeg har det som jeg har det. det er ikke bare piv og ynk, det er reelle konsekvenser efter for lang tids belastning. Overbelastning.

408901_415745691814568_115365891_n

537373_498002226905215_494900471_n

 

299617_465533560176940_67367058_n

Tidligere havde jeg “30.000” aftaler på en dag, måtte prioritere aftalerne i min kalender som 1-2-3-4-5-6 osv. for at det bedst muligt, rent logistisk kunne lade sig gøre, at gennemføre en dag. På nuværende tidspunkt er blot to korte aftaler på en uge, mere end rigeligt for mig. Den forgangne uge, har været “travl”, lidt for meget virak omkring mit indlæg omkring min far, lidt for meget indlevelse fra min side, for selvfølgelig svarer jeg, når mennesker kontakter mig, mennesker der er berørte og deler ud af sig selv – hvorfor – fordi jeg ikke kan lade være. Empati er også en del af mig. At kæmpe for retfærdighed – En kæmpe del af mig. Det kulminerede i går. En ven skrev impulsivt og spurgte, om jeg ikke kom på “Jenners”, en café i lokal området, hvor der altid gang i den om fredagen. Om formiddagen var jeg blevet interviewet til Ude & Hjemme, derefter på Frederiksberg Hospital for at få taget alverdens blodprøver, og videre derfra til en samtale hos en coach kollega. Malene, Malene, Malene… Du har allerede overskredet dit “mentale rådighedsbeløb” for en uge på blot én dag. Men, jeg var lige kommet hjem, tænkte, what the heck, de sidste 6 år, er jeg ikke kommet meget ud, fordi jeg ikke rigtig har orket det, jeg har jo brugt tiden på at overleve, så afsted med mig. Jeg vil – jeg kan.

Det kunne jeg ikke. Vi sad udenfor, ingen musik, men folk ved hvert et bord. Snak, som blev til støj i mine ører – mine sanser er overloaded. Efter blot 10 minutter, skreg alt inden i mig, stop – stands – jeg kan ikke mere. Men nu var jeg endeligt kommet ud, jeg ville jo ikke være en svagpisser. Jeg gav udtryk for hvordan jeg havde det, men jeg tog ikke konsekvensen og brød op. Jeg overskred langt min grænse. Hvornår lærer jeg at lytte efter hvad min krop og sind bøjer i neon for mig? Da jeg vågnede i morges, var det med den sædvanlige knude/nervøsitet i maven, men jeg var ekstraordinært træt, som havde jeg fået slag med kølle. Og trist var jeg – det er jeg stadig. Ked af det og frustreret over, at jeg her og nu ikke magter hvad jeg kunne engang. Det kommer tilbage igen, nok ikke i samme grad, det er nogle af de udsigter jeg er blevet stillet. Det er vel egentlig også okay, måske jeg kommer ned i samme flow og aktivitet, som andre “normale mennesker”, fremfor de “overnaturligt mange” jeg plejer at praktisere.

strong-quotes-about-life-they-inspire-me-strong-quotes-80298

Jeg arbejder til stadighed på, at passe bedre på mig selv og lytte og mærke efter signaler fra min krop og mit sind. Jeg vil også gerne blive bedre til at tage i mod hjælp fra andre, men som eksperten udtaler, så er det “meget sværere både at erkende behov for – og tage imod – hjælp, når man altid har været selvstændig, stolt og vant til at klare sig selv”. Jo tak, that´s me.

1e3baa8e2219655d01a1b117f0465e16

Noget der har overrasket mig i al den tid hvor jeg har været “slået til tælling” og ikke selv har følt jeg har haft noget at give af, ikke haft snert af energi  eller overskud er, at det ikke er sådan folk ser mig. Det er åbenbart ikke det jeg udstråler. Og det er ikke fordi at jeg prøver at give et andet billede af mig selv, jeg er langt fra et facademenneske, nok snarere som en åben bog, men det er bare sådan jeg er, det er igen overlevelsesgenet, kappen der flagrer. Jeg har blandt andet gennemført en uddannelse i forløbet, mine medkursister har både set mig grine og spille fransk klovn når jeg mobiliserede en snert af overskud jeg ikke havde, for jeg er jo gennemgående et positivt glad menneske, men de har også set mig sårbar med tårerne trillende, når jeg havde en dag, hvor mit sind gjorde mig opmærksom på, at nu var det for meget for mig. Jeg som aldrig græder – det sidste halve år, hvor jeg virkelig har mærket mig selv, har jeg grædt mere end hvad jeg har gjort hele mit liv, og det føles voldsomt, at komme i kontakt med den side, eller rettere, hvor det ikke er muligt at holde tilbage. Jeg er blevet sensitiv. Stærk og sårbar på samme tid.

images

Det jeg ville frem til er, da vi afsluttede uddannelsen, skulle alle os “kursister” skrive en hilsen til alle vores kommende kollegaer, i hver vores bog. De ord/sætninger der gik igen i min var: Du har det vildeste drive/du har den fedeste energi. Det har jeg egentlig altid fået at vide. Det gav mening, da jeg selv følte jeg havde energi. Drive ved jeg jo at jeg har, ellers stod jeg sgu ikke stadig på mine ben, men selvom jeg er forundret over, at det er det aftryk jeg efterlader selv nu, så gør det mig også glad. For hvem ønsker at være hende der suger, fremfor hende der nærer? men alligevel, så skal I eddermanemig holde på toupé, gebis og babsebeholder, når jeg er back on track, så skal jeg satme give jer energi og drive.
114dc870180c96cbe802424f36c2f5a5

Nå, det lettede lidt at få luft for mine tanker, jeg er sgu lidt ked i dag, indrømmet, men det er frustration over, at det hele ikke går så hurtigt som jeg ville ønske det gjorde. Malene, det er okay – det tager den tid det tager. Du har masser af ting i støbeskeen. Alt bliver godt. Dyb indånding, læg dig på hængekøjen. Accept – accept og tænk så over hvad du er taknemmelig for i dag.

funny-energy-Quotes

God dag til jer alle. Hvad er DU taknemmelig for?

thankful2

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
Konsekvensen af, at have været stærk for længe..., 5.0 out of 5 based on 2 ratings

1 Comment

  • Reply July 13, 2014

    Maria Millan

    <3

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply