En vovet date… – Part 1

“Nå, hvor lang tid har I så kendt hinanden”? Jeg smiler og vrider mig på stolen, sender “hjælp mig” blik, ned til min kavaler for enden af bordet. Jeg er til min venindes bryllup. Manden jeg har valgt at tage med som min ledsager… har jeg været på date med – én gang før.

a_couple_by_Dueto_variavel

Kort forinden, er jeg ved at blive kvalt i en kammusling, da min ledsager, altså min date, af brudens kusines kæreste – blev spurgt: Er I gift? Og han kækt men prompte svarer: Nej ikke endnu, mens han blinker og smiler ned til mig. Her sidder jeg, i den anden ende af bordet og bliver varm indeni. Der er noget skørt og magisk over øjeblikket, for pokker, vi kender jo slet ikke hinanden. Jeg får lige så kækt svaret retur, at lige det med efternavnet skal vi snakke om, en Hasselblad kan sgu da ikke hedde Nielsen. Straks kommer det: Jeg hedder også xx, og så sidder vi ellers der og ping-ponger frem og tilbage om, hvad vi skal hedde, når nu vi skal giftes, lige indtil vores humoristiske leg brat bliver afbrudt af: Hvor lang tid har I kendt hinanden? Øh, siden i mandags smiler jeg.  Bordet griner, de synes jeg er sjov. Men ham der spørger gi´r sig ikke så let. Okay, seriøst, hvor lang tid har I været sammen? Seriøst? Siden i mandags! Resten af bordet sidder nu med hagen ned i forretten af forundring, men også med en slet skjult beundring. Vi forklarer, og jeg tror nok, de alligevel syntes vi var lidt vilde og vovede. Det var vi nok også, på den fede måde. Det var impulsivt, skide sjovt, indtil turen hjem… Den vender jeg tilbage til.

Hvordan mødtes vi så? Jeg havde luret på ham lidt på afstand i gennem noget tid. Én dag var jeg inde og handle i en biks, hvor han hjalp ejeren, sin bror. Samme dag eller dagen efter, fandt han mig på facebook. (Ja, hvor ellers?).  Jeg skrev til ham og spurgte om han havde lyst til at tage med i biffen (hvor håbløst kreativt og absolut ikke vovet er det lige)? Det´ lige meget – det ville han gerne.

Første date gik over al forventning. Vigtigst var, at jeg fandt ud af, at han havde noget mellem ørerne, andet end hår på bagvæggen. Han var sjov, havde humor, og der når man eddermanemig langt hos mig,  galant og på ingen måde selvfed. Tror seriøst ikke, at han var klar over hvilken lækkerbisken, han var.

Dating-2

Efter første date, giver han udtryk for, at han gerne vil ses igen –  snart, så da jeg kommer hjem, er jeg kæk (måske liiiiiige lovlig kæk) og skriver, at
vi kan nappe en date igen i weekenden, velvidende, at han godt ved, at jeg skal til bryllup. Han svarer også hurtigt tilbage, at det kan jeg da ikke, fordi jeg skal til bryllup. Og så er det, jeg måske skulle have tøjlet min kækhed (er det noget, der bliver forøget, når man runder 40, eller er det de sidste krampetrækninger fra 30’erne … ”NU bliver du snart gammel, så skal du give den gas og ikke spilde tiden syndrom?”), for jeg svarede tilbage: Du kan jo bare tage med”, og så kom svaret, jeg ikke lige havde regnet med: Jeg giver dig svar i morgen.

DEN havde jeg ikke forventet. De fleste mænd havde nok sagt. ”Ved du hvad, lad os finde en dag i næste uge i stedet,” men ikke ham. Det viser da, at manden har lidt nosser, men som han sagde, vi kan lige så godt tage chancen og se, hvad der sker. Ja, hvorfor ikke? Brylluppet skulle foregå på Fyn, så vi skulle sidde et par timer sammen i bil.  Jeg tænkte også, at så ville jeg opleve, hvordan han opførte sig i større selskab, og med folk, han ikke kendte. Jeg ville øjensynligt opleve ham i snaldret eller fuld tilstand og skulle sove sammen med ham. Ville han savle og snorke som en bjørn,  eller pisse direkte ned i kummen uden at slå brættet ned efter sig. Jeg konkluderede, at jeg efter weekenden, enten ville sprutte af lykke og kådhed, eller også havde jeg givet ham med pedalen inden vi nåede frem, og havde stukket ham til togbilletten hjem. Fed afgørelse, ikke noget med at fedte rundt et par måneder og måske spilde tiden på noget, som aldrig ville blive til noget seriøst. Og jeg, jeg slap for at sidde som single ved siden af den regenererede halvskaldede onkel. Det skulle jeg så ikke, men alligevel.

Du kan læse lidt om selve brylluppet og turen hjem i næste blogindlæg – den gik ikke helt efter planen, for at sige det mildt. Indtil da, er jeg nysgerrig for at høre om én af dine anderledes dates. Hit me. Sig jeg ikke er den eneste der handler inden jeg når at få ilt til hjernen, og gennemtænke tingene, mere end bare én gang;-)

Dating-og-debat_1416611587

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.0/5 (3 votes cast)
En vovet date... - Part 1, 3.0 out of 5 based on 3 ratings

1 Comment

  • Reply April 15, 2015

    Frederik Henriksen

    Skøn læsning, og at erfare at vi nu er oppe på minimum 3 impulsive personager i dette lille land..
    Hvem som vover har alt at vinde, den tøvende risikere at gå glip af alt det sjove.. (Som at leve livet feks.)..
    Det ville da også være vildt træls hvis man efter en lang forelskelses periode, erfarer at man slet ikke er på bølgelængde med svigerfamilien, så hellere få det afgjort i en fart!
    Giv den gas, og lev livet mens du har det! :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 4.0/5 (1 vote cast)

Leave a Reply