Den date hvor du ønsker der vil være huller i hukommelsen – hos din date!

Nu skal jeg fortælle dig en historie fra den virkelige verden. Det er selvfølgelig ikke mig, men en venindes veninde. www.somom.com.

Jeg skal på date igen med ham den lækre. Hvem? Tænker du. Ja, efter denne historie kan det meget vel gå hen og blive den sidste, men vi har datet de sidste par uger, været venner på facebook gennem år, med jævnlig korrespondance. Hvis telefonen næste gang jeg ringer op, siger du-du-dut, nummeret de har kaldt, eksisterer ikke. Skal jeg så tolke det som, at jeg bestemt stadig er single?

Hvad er det værste du kan komme ud for, hvis du skal hjem til en lækker mand, hvor du gerne vil vise dig fra din bedste side?  Lad os bare forestille os, at han kan være muligt kærestepotentiale! At du får racer-mave, og toiletdøren gaber 5 cm, så din overbrodering af toiletkummen med dertil lydeffekter deles med resten af matriklens beboere, fra stuen til fjerde sal? At du ikke har været forberedt på en nedlæggelse og derfor har en garderhue i trussen? Eller det der er værre, dét der lige er sket for mig. At møde op med en sønderflået mis, en mis som ligner en rødhud der har fået taget skalpen. En kogt krebs, som er blevet flået med et rivejern. Det der skulle have været en fin lille kælen mis, var nu blevet til et MISfoster. Stilen er lagt.

Da jeg var barn, sagde min mor altid til mig; Husk altid at have rene trusser på, i tilfælde af at du kommer til skade og skal på hospitalet? WTF?! Skid være med at ungen (mig) enten er dødssyg eller har brækket diverse lemmer, bare jeg har rene trusser på. Sagen er den, at i går, da jeg skulle på date med et stk. lækker mand, som jeg har datet de sidste par uger– der havde jeg ingen trusser på. Det var fysisk umuligt. Min mis var en misbehavior, flået til ukendelighed, efter et momentært anfald af sindssyge. Jeg går efter præmissen; ALWAYS be prepaired.

Siden jeg var 17 har jeg vokset mig på benene, under armene og ja – på missen. Meget få gange, har jeg tyet til barbering, og jeg hader det. Dels fordi jeg ikke gider stå hver eller hver anden dag og skrabe samme sparsomme cm, men også fordi jeg bare synes det klør. For små 2 uger siden, tager jeg den fejlagtige beslutning, at skrabe lortet, da jeg ikke lige kunne finde mine vokspatroner. Dumt, meget dumt. Nu skal missen vokse sig i passende længde, indtil hårene er lange nok til en voksning. Det rimer ikke skide godt, når man lige er begyndt at date og bare gerne lige vil være… prepaired, just in case. Jeg er nærig med den, men vil alligevel ikke risikere en glidende tackling og så stå der med hår på karamellen. ”Ja altså, det er fordi, jeg går lige og venter på, at hårene bliver lange nok”… Ikke den fedeste indgangsreplik, hvis trusserne mod forventning alligevel ryger i hastig fart i sydgående retning.

Nu stod jeg der, skulle på date om aftenen. Min sunde fornuft og erfaring udi voksning af kønsbehåring, fortalte mig så fint, at hårene præcis ikke var lange nok til en voksning. Men jeg skulle vise missen, hvem der kom til at give op, og det skulle ikke være mig. Det må komme an på en prøve. Jeg ruller en omgang voks henover mis-pigen, strips på og rrruuuiiiiich… HA, hvad sagde jeg, der sad nogle hår. Jeg er en hundjævel. Bekæmperen af kropsbehåring og guru til blød ekstravagant mis. Fakta var bare, at sådan ca 95 %  stadig sad hvor de hele tiden havde været… på missen, ikke på strippen. Nitten!

Nu er der så bare lige det med intim voksning. Huden dernede i sydgående retning, er ultra sart, fin og tynd, så du gentager aldrig succesen samme sted, det er bare af med alle hår på én gang. Den skal om man så må sige, pelses over én gang, pr. Spot. Dén skulle den ikke lave med mig. Jeg bliver dumstædig. Den får sgu en omgang mere. Rrrruuuuiiiiich… Aaaaav for den hede hule…. Men hey, jeg kunne blamere mig med en fangst. En sølle en af slagsen, på strippen sad der måske 1/10. Her ville de fleste have trukket fornuftskortet og erfaringen frem… De ER for korte, ny fremgangsmåde. Ikke mig, jeg skulle vise den hvem der skulle have bukserne på igen. Kører den over med voks igen. Jeg VIL se mit trofæ, strippen med hår, som har voldt mig så meget smerte. Jeg vil ende med armene rakt begejstret op over hovedet, jeg vil vælte mig i min succes over min kamp på misse-hår. Tager en dyb indånding… Ruuuiiiiiiiichh… AAAAAAAV AV AV. Det var lige godt satans, kom nu af for h…… da. Én gang til, kom træk vejret… Ruuuuuuuiiiccchhhh… AV AV AV AV AV… smerte-smerte, jeg ser min mis skifte kulør, riiiimelig lyserød slash pink er vi ude i.

Jeg husker veninde i går havde sagt, ”ellers må du bare bruge hårfjerningscreme”. Lige i dette moment, ville jeg ønske at jeg kunne hente data frem fra min reptilhjerne. Jeg vidste jeg havde noget creme et sted. Hvorfor det efter år aldrig siden havde været taget i brug, burde nok ”ring a bell, some where”. Ikke hos mig – jeg havde fortrængt smerten. Og grunden til smerten.

Og så gør jeg min næste store fejltagelse. Overruler al sund fornuft. Jeg skal sgu da på date, hjemme i privaten. Always be prepaired, remember?!
Jeg giver den nu dødstødet!

Jeg smører cremen på min nu mere eller mindre miserable mis AAARRRGGHHHH BRØØØØØØLLL lød det fra min mund og med en decibel der oversteg Roskilde Festivallen. Jeg blev selv helt forskrækket af urkvinden der var gemt i mig, mens jeg nu hoppede og dansede rundt på tåneglene i det rene smertehelvede – det føltes jo fandemig som at have hældt saltsyre på missen. Jeg så sol, måne og stjerner, var sikker på at jeg ville besvime af smerte. Jeg blev stedvis blind og jeg kunne kun få fremstammet ”dårlig idé, dårlig idé”, mens jeg gispede efter at få vejret, stadig trippende. FUCK det sved, det creme skulle bare af nu… nej satme nej, giv det nu en chance… var der noget med at du ikke kunne tåle det, og reagerede lidt kraftigt på det sidst… arrhhh, så slemt var det vidst heller ikke, jeg hoppede og dansede, mens jeg, forblændet af smerte forsøgte at få de tre minutters virkningstid til at gå…. SMERTE, AAARRRGHHHH for helvede… Jeg får synet igen og hører: ”Mor hvad fuck sker der”? Fra den anden side af toiletdøren. Det er min 17 årige søn. Mit skrig har åbenbart været sønderdøvende nok til, at han har kunne høre det via sine høretelefoner – der skal immervæk noget til at han afbryder et computerspil. ”Jeg er okay, jeg er lige på toilettet, får jeg fremstammet”. Jeg ville ønske det var så vel, i øjeblikket ville jeg hellere skide en bowlingekugle, end opleve min mis drukne i syrebad. Holder ikke smerten ud længere, men juhuuuuu, av støn, missen har overgivet sig…. Hårene ryger af – sammen med, hvad jeg vidst godt kan regne med at være øverste hudlag. Goddammit Chrystle. Jeg kigger ned, min mis er mere død end levende.

Vi snakker død mis, møder kogt krebs. Den er nu ildrød… ”Det går over lige om lidt”, prøver jeg at berolige mig selv. Men jeg skriger af smerte, da jeg stiller mig under bruseren, hver en stråle føles som om min hud nu er godt i gang med at ætse væk – det må være samme temperatur som man overdængede krigsfanger med. Fuck, hvad tænkte jeg på?! Hellere kælen mis med sparsom pels, end skamferet ubrugelig mis.

Jeg træder ud af badet. Kan ikke tørre mig, det svider. Jeg må lufttørre. Kigger desperat efter mit eget spejlbillede, retter fokus ned i sydgående retning, den vil ikke overgå til normal kulør. Jeg synes allerede den er hævet op. Støn, please sig den falder til ro om lidt, når den erfarer, at der ikke længere er fare på færde.

Det gjorde den ikke. Tværtimod! Riiiimelig hævede kinder den har fået. Opmærksomhed, SE MIG, SE MIG. Lorte mis!

Jeg overvejede om det ville se mærkeligt ud, hvis jeg kom anstigende med en pose frosne ærter i trussen. Jeg forsøger at tage trusser på, det er en fysisk umulighed. Missen svider, hun er ikke enig, jeg dropper trusserne og tager et par løse hængerøvsbukser på – Går som en havnearbejder der har skidt i bukserne, eller bare har pænt hævede flapper. Der er også lidt Lucky Luke over min gangart. Alligevel lidt blæret.

Ham den lækre ringer. Jeg overvejer alverdens undskyldninger, det var jo ikke en helt klar aftale, var det? Men, jeg har jo ærligt savnet hans selskab. Jeg VIL gerne se ham. Jeg bekender kulør. ”Jeg kommer med sønderflået mis”, får jeg jeg sagt, nærmet lidt hysterisk. Fortæller historien, dele af den. FLOT Malene, du forstår at spille dine kort rigtigt. Skide genial måde at lægge en føler ud for aftenen. Charmetrold. Not. Han griner, “så slemt kan det da ikke være…” Åååh jo, du skulle bare vide, tænker jeg. Håber han har glemt alt om det til senere, eller at han er blevet misforskrækket, og slet ikke tildeler den nogen form for opmærksomhed, så er jeg jo nogenlunde home safe free, så længe jeg har mulighed for en bredstående stilling.

Min blære er blevet sympati- forskrækket, nu føles det pludselig som om jeg skal tisse hele tiden. Det skal jeg ikke, det er bare endnu en lille stressfaktor. Der kommer kun dråber, syre dråber. Jeg overvejer midlertidig kateterløsning. Jeg skal afsted nu. I bedste Lucky Luke stil. Fuck, jeg håber han formår at fjerne fokus fra smerten, får min opmærksomhed rettet over mod noget andet end mit skamferede understel. Han har lovet at puste. Men da vinden blæser mod mine løse bukser, bliver også denne mulighed skrinlagt. AV AV HYL VRÆÆÆL.

På vej hjem til ham den lækre, ringer jeg til min veninde og beklager min nød. Hun tuder af grin. Jeg kan godt se det sjove… om sådan ca. 100 år. Lige nu er jeg mere sikker på, at jeg får brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress efter dette. Hun beroliger mig, du skal bare lade være med at sige noget og holde benene samlet…. BÅÅÅÅT sagde hornet, jeg havde jo allerede sagt det, og mine ben var ikke i stand til at samles, missen var jo allerede halvt på hospice, der var kun en god bredstående i sigte, selv i bilen skulle jeg køre med benene i frøstilling, pænt besværligt skal jeg hilse og sige.

Jeg står foran hans gadedør. Jeg tager en dyb indånding, vejen op af trapperne føles som hvis jeg skulle bestige Mount Everest –  i bare tæer. Faktisk kan jeg ikke lade være med at grine indvendigt over arrangementets håbløse karakter, i takt med at jeg bevæger mig op på 2. sal. Han tager grinene i mod mig i samme Lucky Luke stilling som jeg har indtaget. Jeg slapper af. Han er på min side.

Han åbner min medbragte flaske rødvin og vi sætter os ind i stuen, jeg når kun at ramme hynden, så er alt med at han måske har glemt det, skudt til jorden igen. Av av, fremstammer jeg, og vi snakker om min afpelsning, som var det det mest naturlige i verden. Lige indtil han siger; ”Lad mig lige se hvor slemt det er”, mens han hiver ned i mine bukser, inden jeg når at blinke med øjnene.
”Fuck den er rød” udbryder han, mens jeg lige så stærkt som han hev ned i bukserne, ønskede mig et hul i gulvet. Jeg var et kort øjeblik fandemig lam fra kæften og ned til tæerne. Men hvad kunne jeg gøre andet end at grine og give ham ret. Den lignede jo noget Smadremanden havde gennemtævet med en tør Berliner, i ugevis.

Måske er jeg i dette øjeblik skyld i, at ham den lækre får uoprettelige ar på sjælen. Jeg mener, der skal edderbroderemig skrues op for charmebarometeret nu, hvis ikke han skal sige; ”Skal vi ikke bare sige det var det”? Ærligt ville jeg nok løbe skrigende væk, eller ringe efter skadedyrsbekæmpelsen, hvis HAN smed bukserne, og jeg havde udsyn til humørsvingende kobberrød javertus.

Men mine damer og herre, det bliver værre og værre.

En flaske rødvin, blev til to flasker rødvin. Arrene havde indtil nu ikke været så dybe, for nu var klokken sneget sig hen til noget der lignede kl. 4 om morgenen, og han sagde. Jeg lader dig ikke køre hjem nu efter to flasker vin (ej hvor ærgeligt hva? Tilbage til den der med always be prepaired, så havde jeg tandbørste med. Lidt tjekket må jeg vel nok have lov at være). Men så var der jo lige det med de manglende trusser. Jeg får lynhurtigt smidt tøjet og kastet mig ned i sengen. Av av av, her skriger den sgu efter opmærksomhed igen, nu gik det ellers lige så godt. Men så kom de gyldne words not to say: Skal Doktor X lige kigge på den? Jeg forsøgte at krydslægge stængerne, fandemig om han skulle nærstudere min miserable mis. Men han gav ikke op, som den naturligste ting i verden: ”ja du bliver sgu da nødt til at sprede dem lidt, ellers kan jeg ikke se noget”. Jamen tak for ydmygelsen, gør den endelig total. Var det en skidt eller skidt valgmulighed han stak mig? På forunderligvis makkede jeg ret. Knald eller fald, om lidt står jeg måske nede på stationen og venter på toget?!

Her ville det så være belejligt med et sceneskift, så han i stedet lå og kiggede på en fin lille kælen én af slagsen. SLAM, back to reality, det VAR slemt, bare som et stort åbent sår og det gjorde skide ondt. Inden jeg nåede at skamme mig alt for meget, havde han tømt en halv dåse babypudder i skridtet på mig. Fedt nok, lad os gøre ydmygelsen total. Med de røde læber og den hvide pudder, havde jeg nu fået klasket et portræt af Pjerrot i skridtet. Jamen hurra. Somebody shoot me!

Kan du gætte hvad jeg vågnede op til? Yes, Pjerrot var nu tørret helt ind. Han sad fast, rigtig fast. Min mis havde valgt at bruge det som det stykke ekstra hudlag, vi ofrede i går. Jamen great. Somebody shoot me twice! Han grinede bare igen (og så længe han kan grine, kan det ikke være helt skidt, vel? Sig nu bare ja, gider du?): “Gå nu ud og vask missen, og smør noget Aloe Vera på”, han kastede et lille glas med en udefinerbar klat i, over til mig. “Det er noget jeg har fået af min mor”, siger han. Rimelig scary mor, vidste hun jeg ville komme? For mig lignede det nu mere en sædprøve. Tænker, det var det nok ikke. Badet varede kort, han havde åbenbart også syre i hans vandrør: Av-av-av. Opmærksomhed igen, og Pjerrot var sgu næsten ikke til at komme af med. Han var groet fast,  men det lykkedes at komme af med dele af ham. Han havde stadig røde hævede læber, og var pletvis hvid i hovedet, afhængig af, hvor der var mest åbent sår. Pjerrot var blevet lidt træt at se på, det havde været en hård nat.

Nu er jeg hjemme, jeg overvejer at gå i seng med rosetten nede i en kølig balje. Var den slem tidligere, er det ikke noget i forhold til hvordan den ser ud nu. Pjerrot ligner fucking Scarface, blodudtræk og sårdannelse in the making. Jeg tænker jeg har sat mit aftryk. Denne date husker han med garanti – for the good and for the worse. Jeg har aldrig været én der gik i ét med tapetet. I wish, bare nogle gange!

Set i bakspejlet og hvis jeg virkelig skal prøve at tage de positive briller på, så kan INTET vel overraske herfra? Jeg LOVER, at jeg ikke kaster min mis ud i en bad kombi af voks og dårlig hårfjerningscreme mere. Nu tænker jeg bare;
Gud ved hvornår han inviterer på besøg igen. Ja, det gør han jo nok, spørgsmålet er bare, om det er mig og Pjerrot der bliver inviteret?!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.3/5 (6 votes cast)
Den date hvor du ønsker der vil være huller i hukommelsen - hos din date!, 4.3 out of 5 based on 6 ratings

Be first to comment