Anmeldelse Den Magiske Maske – og om at forfølge sine drømme

Drama, intriger og magtkampe, kærlighed, sladder, hemmeligheder, magi og forbandelser, eventyr, historie, følelser, retfærdighed og uretfærdighed, ironi og humor,  der er det hele – og lidt til, i Eventyrteatrets efterårsforestilling; Den Magiske Maske. Dertil kan du krydre hele baduljen med et festfyrværkeri til alle sanser i form af iørefaldende sang og musik – synge, det kan de sgu. For ikke at tale om koreografi, scenografi – og ikke mindst, de helt vanvittigt flotte kostumer, som Øv – én af Christian 7.´s hemmelige venner ville have sagt – sparkede røv.

Hold fast et arbejde der har ligget bag, som vi andre som tilskuere kun kan nyde godt af. Alt i alt medrivende underholdning for hele familien, på et meget højt og professionelt niveau. Alle børn og unge når helt udover scenekanten med deres indlevelse, begejstring og åbenlyse talenter, og imponerer generelt – sammen med Paraden, der allerede står klar og byder dig velkommen inden forestillingen, og også sørger for underholdning i pausen.

Ung som ældre, kan du ikke undgå at blive fanget og underholdt hele forestillingen i gennem, så hvis du ikke allerede har sikret dig billetter til forestillingen, kan jeg varmt anbefale dig det. De spiller tom. efterårsferien, hvor de har to forestillinger dagligt.

Udover en eventyrlig og magisk musical oplevelse, giver billetterne samtidig adgang til Halloween i Tivoli. What´s not to like?;-)

presse5Fotograf: Ole Mortensen

Det kræver talent, at have talent, som Eventyrteatrets grundlægger Susanne Vognstrup altid siger, og det må man i sandhed give hende, det er talentfulde børn og unge mennesker der igen i år har leveret pragtpræstationer i familiemusicalen. Glemt alt om tåkrummende skolekomedie, hvor man kun som forælder sidder og og tripper på tåneglene af begejstring og klapper euforisk af eget afkom, som glemte halvdelen af replikkerne og kun ramte så´n ca. hver 10. tone tilnærmelsesvis rent – bevares, det er selvfølgelig også en præstation i sig selv. Med mindre man vælger, at trutte i ren røv og sige; jeg tror du skal vælge at blive murer som din far, synge det kan du sgu ikke! Det er alligevel en lidt svær disciplin at komme uden om, i hvert fald hvis man har kastet sin kærlighed på musicalgenren. Omvendt vil jeg også sige, alt kan læres med den rette indsats, iver og indstilling, så lad ikke nogle få lov til at slukke dit lys. Forfølg dine drømme. Altid!

Sophie – min datter, stiftede første gang bekendtskab med Eventyrteatret da hun som fire årig så ét af deres juleshows i storcentret Waves. Hun var helt fortryllet og ville se det flere gange, ville have jeg optog det på min mobil, og så sad hun der og kiggede og sang med. Mor, jeg vil være skuespiller, forkyndte hun. – Ja min skat, sagde jeg. Velvidende, at dagen efter kunne det meget vel være “kiksemand” – lige som hendes storebror engang ville være som 3 årig, hun ville være. Spørg mig i øvrigt ikke hvad en kiksemand er, vidst noget med at gå og sælge kiks fra en strand-spand. Året efter da det igen blev jul, ville hun straks ned og se eventyrteatrets små forestillinger i centret igen. Jeg troede egentlig hun havde glemt det, for udover at hun også efterfølgende havde bekendtgjort at hun ville være sangerinde, havde der også været dage hvor drømmene stod på astronaut eller at åbne en kaffebar, “hvor jeg kunne komme og besøge hende og få kaffe og kage”. Underligt nok, for ungen ved godt at jeg ikke kan fordrage kaffe, men hun var i hvert fald sikker på, at SÅ ville jeg komme og besøge hende;-)

IMG_2450

Men drømmen om at blive skuespiller og sangerinde, har holdt ved. Hun ville også gå på Eventyrteatret! Hun måtte dog vente til hun blev 6, hvor hun fik dispensation for at komme til en optagelsesprøve (man skal normalt være fyldt 7 år), hvor hun skulle fremføre en monolog og en sang. Hun brød fuldstændig sammen og var utrøstelig da mailen kom med afslag. Det sad i hende i lang tid, og der gik det op for mig, at det betød langt mere for hende end jeg havde regnet med. Det seje og beundringsværdige var, at hun rettede ryggen og stålsat sagde til mig; Jeg VIL ind, jeg giver ikke op, jeg bliver ved med at prøve til jeg kommer ind. Jeg VIL, det er min drøm. Jeg lod bevidst muligheden for optagelse springe over året efter – måske for at tjekke hendes vilje på det, om det virkelig var noget hun ville. Men drømmen boede stadig i hende. Og sjovt nok opdagede jeg lige inden jeg satte mig til tasterne, denne lille seddel hun har hængt op på indersiden af hendes dør på værelset.

IMG_2507
“At synge og danse og spille skuespil, er mit liv”

Vi havde mange snakke forinden optagelsesprøven. Jeg gjorde meget ud af, at der jo er rigtig mange med talent som søger ind, at de er mange om buddet og at det er begrænset hvor mange nye elever skolen kan optage årligt. Hendes svar var hver gang; jeg bliver selvfølgelig ked af det hvis ikke jeg kommer ind denne her gang, men så prøver jeg igen. Jeg vil ind. Da mailen kom, turde jeg dårligt selv åbne mailen, fordi jeg vidste hvor meget det betød for hende. Heldigvis blev hun optaget. Lykken ville ingen ende tage. Så det kan godt betale sig ikke at give op, bare fordi man får afslag første gang, eller fjerde for den sags skyld. Hun vidste også, at fordi hun blev optaget på skolen, betød det ikke, at hun automatisk ville være med i forestillingerne. Der er igen udtagelsesprøve, hvor du skal forberede monolog, sang og dans, som du bliver vurderet på – størstedelen af dem der går til udtagelsesprøven, kommer ikke med i forestillingen. Igen samme indstilling:Jeg håber sådan jeg kommer med, virkelig! Ellers må jeg bare prøve igen til næste år. Men jeg håber virkelig, virkelig virkelig!

IMG_2326

Hun blev udtaget. Ikke som én af de medvirkende i selve stykket, men til Paraden, som også er en væsentlig del af Eventyrteatrets efterårsforestilling. Paraden underholder før forestillingen, byder velkommen, underholder i pausen, synger med i nogle af de store sangnumre under forestillingen og siger farvel igen efter forestillingen. Paraden binder den fine sløjfe ved at give de unge tilskuere mulighed for at komme helt tæt på, snakke med dem og få taget billeder med dem. Og det fede børnene lærer er, at de alle er lige vigtige. Hver og én af har en opgave. For sig selv – og for helheden. Alle er afhængige af hinanden. Ingen kan undværes, og kun når de løfter i flok, kan de få succes og skabe en unik og magisk forestilling til glæde for en masse mennesker. Af Susanne lærer de værdier som, at deres personlighed indeholder egenskaber, som bla. hjælpsomhed, omsorg og respekt over for andre. At deres smittende livsenergi, venlige tolerante væremåde, er de første ringe i vandet. Og at hvis alle gør en indsats for at være sådan overfor hinanden, så er Eventyrteatret et dejligt sted at være, og forhåbentlig også verden udenfor.

Teatret er blevet Sophies frirum. Hun elsker det, også de lange øvedage fra 9-19.30 op til forestillingerne. Hun suger til sig med hud og hår, og lige under videoen herunder, hvor du vil se lidt fra Paraden, så kan du også suge videre til dig af anmeldelsen af selve stykket, som for rigtig mange familier, er blevet en fast tradition at se – hvert år.

Vi er tilbage i 1766, hvor  vi følger livet ved hoffet – både ovenpå i de kongelige gemakker, og nede i køkkenet hos køkkenpigerne. Den knap 17 årige Christian 7. skal giftes med den engelske prinsesse Caroline Mathilde og det er noget der bringer lykke og lettelse på slottet. Måske er det dét der skal til, for at få den sprælske og ustyrlige unge konge til at falde lidt til ro. Han er nemlig mere interesseret i at feste i byens gader og slå på tæven – og specielt folkene i køkkenet er henrykte over den storslåede bryllupsfest, som optager alle på slottet.Hvem der derimod ikke deler samme begejstring er Christians ondsindede og manupulerende lærer og overhofmester slash hofsnog – Reventlow, der alle dage har været brutal overfor Christian, da han mener han kun kan styres ved hård og fysisk hånd.Reventlow spiller sin nedrige karakter fantastisk og alligevel bliver han lidt ynkelig når han er i følge med sine altid snobbede følgere, kaldet Parykkerne. De er til gengæld et godt humoristisk og tilbagevendende indslag igennem hele forestillingen, hvor de får folk til at grine med deres ekstra høje pudderparykker, konstante forvirrede blik i øjnene – som et dådyr der er blændet af forlygterne på en bil. Deres “en røv der er træt af at skide”ladne attitude, deres svansende gang og meget løse håndled. Specielt “over” parykken i sit lyserøde outfit, var jeg helt betaget af – han stjal billedet, og det siger en del, da parykkerne med deres ekstravagante og kejtede attitude og udtryk, generelt fyldte en del da de altid optrådte i flok.
presse 3Fotograf Ole Mortensen


I festsalen på slottet, hænger en smuk maske udstillet. Rygterne siger, at masken – som stammer fra Venedig, kan nedkalde død og forbandelse over andre, hvis den bliver fjernet fra sin plads. Og naturligvis varer det ikke længe før masken er væk og beskyldningerne om hvem der har stjålet den, fyger omkring fra Rewentlow, som er sikker på at Christian er den skyldige. Spørgsmålet er nu; hvem rammer forbandelsen, nu masken er blevet fjernet fra sin plads?

Det er ikke kun Reventlow som er en udfordring for det unge brudepar, også enkedronning Juliane Marie – som med sin over halv meter høje paryk, ikke går nogle steder uden sin lille frisør – som må stå på en stige og konstant skubbes rundt efter hende, så han kontinuerligt kan nette hendes hår, stikker en kæp i hjulet. Hun forlanger at den nylige unge Dronning, skal lære at kokketere, selvom Caroline Mathilde ikke engang ved hvad det betyder, og slet ikke ligger til hendes natur. I bund og grund er hun en legende og barnlig sjæl som Christian, og hun indser hurtigt, at hun langt hellere vil fjolle rundt, have det sjovt og være sig selv sammen med Christian, fremfor den snobbede opførsel hofdamerne presser hende ud i. Christian vender hende ryggen alt imens hun prøver at rette ind efter Enkedronningens formaninger. Hans barnlige glæde er vendt til afsky for sin unge Dronning, for nu er hun jo “præcis som alle de andre”.

Men altså, bare den lille geniale ting, som at lade den lille frisør stå på en stige på hjul og lade en anden tjener fise rundt i røven på Enkedronningen med den, er så latterlig at man ikke kan lade være med at grine af deres entre- hver gang. De har ingen replikker, de er bare de stumme “gøglere”. Også den lille pukkelryggede stedbroder – som så så sølle ud i hele sin mimik og udstråling, med sine egne tynde totter af uglet hår, der stak ud under hvad der skulle være en fin adelig paryk, men som  lignede efterladenskaberne af en rede fra en psykotisk beostær, fik smilet frem hos mig ved hver entré. Måske var det ikke meningen at eget hår skulle hænge så meget ud under parykken, men lad det endelig hænge, det blev bare dét mere sølle. Eneste replik der vidst i øvrigt kom ud af krøblingens mund, som gik igen igennem forestillingen, var et lige så ynkeligt og småpippende “moooaaar”. Godt sminket og godt spillet med mimikken.

fom-1441_dmm_webFotograf Ole Mortensen

Vi får også – i børnehøjde, et indblik i Christian 7. snirklede følsomme sind, med hans fire” hemmelige” venner; Aha, Jubi, Øv og Uha, der repræsenterer Christians “skizofrene”  sindslidelse med indre stemmer og personligheder, og som naturligvis kun er synlige for ham og os. Gennem disse fire karakterer bliver vi på genial vis præsenteret for de basale følelser som fornuft, glæde, vrede og angst.

pressebillede 1Fotograf Ole Mortensen

Jeg slutter som jeg startede; drama, intriger og magtkampe, kærlighed, sladder, hemmeligheder, magi og forbandelser, eventyr, historie, følelser, retfærdighed og uretfærdighed, ironi og humor,  Den Magiske Maske har det hele – og lidt til.

Forestillingen varer 2 timer, inkl. 20 minutters pause. Billetter koster 185 – 325 kr og giver som skrevet i efterårsferien adgang til Halloween i Tivoli. Du kan købe billetter her.

“Den magiske maske” af Gunvor Reynberg med musik af Christian Dahlberg.

Instruktion: Bo Skødebjerg.
Scenografi: Kirsten Brink.
Kostumer: Christine Brincker.
Koreografi: Henrik Lund.

Medvirkende: Børn og unge fra Eventyrteatret

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Anmeldelse Den Magiske Maske - og om at forfølge sine drømme, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment