5. dag på juicedetox – Kvajede mig i dag

Skal du KUN drikke juice i 14 dage? Spiser du slet ikke noget andet? Er du ikke ved at dø af sult? Hvorfor? De spørgsmål er jeg stødt på en del, de sidste 5 dage, og det er som oftest med et vantro afsæt, som i, øøøhhh er du sikker på at det er sundt, er du ikke lidt tosset? Altså, lidt tosset er man vel altid? Jeg har vidst aldrig været helt ordinary, men nu skal du høre.

IMG_5650

Ja, jeg indtager kun juice 9 dage endnu, så er der gået 14 dage, og så trapper jeg stille og roligt op med almindeligt sund mad igen, dvs. mere eller mindre som jeg plejer. Jeg prøver så vidt muligt at begrænse mit indtag af hvidt brød, pasta, ris,, kartofler og sukker.  Nej, jeg er ikke ved at dø af sult. Jeg har overlevet på en “øde ø” for dælen;-) Det meste foregår i dit hovede. Hvad du sætter dig for. Jeg har bare sat mig for; Okay, de næste 14 dage, så står den på juice. End of story. Jeg ved udmærket godt, at fordi det er nemt for mig, er det ikke ensbetydende med at det er nemt for dig. De fleste føler det lidt af en udfordring de første par dage, indtil kroppen har vænnet sig til, det er sådan her det er, det er hvad jeg kan forvente. Det er ikke meningen du skal føle at du sulter, så vil det være en for led periode for dig at komme igennem, så er du  gang og føler du sult, så drik et glas vand mellem dine juice, det er faktisk kun anbefalelsesværdigt, for det er med til at skylle dit system godt igennem, og komme af med affaldsstofferne. Og dem har jeg personligt lidt svært ved at komme af med. Drik også dine juice langsomt, skyller du den ned på 5 sekunder, så når du ikke at fornemme, at du rent faktisk HAR fået noget indenbords. Og så, som jeg også skrev i mit første indlæg, hold dig væk fra det der kan friste dig, øjnene rammer jo først, og sidder alle kollegaer og smæsker i en fredagskage, eller familien guffer din yndlingsret til aftensmad, så hold dig væk imens. Mig rører det ikke, jeg kan godt abstrahere fra hvad andre spiser, mens jeg selv “patter” på min juice,men hvorfor lade mig friste eller give mig lyst til det forbudte?.

Falder du i, så lad være med at dunke dig selv oven i hovedet, så er det bare op på hesten igen, men falder du i hver dag, så er det både spildte penge og kræfter.

IMG_5648Og så er forberedelse alt afgørende. Og hvad mener jeg med forberedelse, når juicen er lavet? Jo det jeg mener er, er du ikke hjemme og i nærheden af køleskabet med juice hele dagen, hvor du bare kan åbne lågen og stikke armen ind for forfriskninger, så sørg for at tage rigeligt med dig, gerne 1-2 ekstra, just in case. Og her er det, at jeg dummede mig i dag. Jeg følte ikke sult da jeg stod op, så efter 3 timer, hvor jeg stadig ikke havde indtaget nogen juice eller andet, tager jeg ud og går 6 km med min datter, havde en juice med, og den fik jeg drukket. Jeg har så en aftale med en behandler, så jeg tager to juice med mig, for “jeg er jo hjemme om to timer”. problemet var, at det var jeg så ikke, for så skulle jeg lige pludselig det ene, så det andet og tredje, og endte med, at være hjemme 5 timer senere, det vil sige, at jeg kun havde drukket 3 juice i alt, hvor jeg gerne skulle have drukket 7. Der var jeg sulten, og irritabel, så da jeg lavede mad til ungerne, valgte jeg bevidst, og jeg skriver bevidst, for jeg kunne godt have ladet være, at spise nogle kartoffelbåde med lidt sauce. Ikke meget, bare lige for ikke at gå helt “sukkerkold”, for jeg kunne selvsagt ikke på nul komma fem, kaste 5 juice indenbords, for at komme op på dagens normale tiltage, og er er det bare op på hesten igen og note til selv; always be prepaired. Fra nu af, går jeg ikke uden for min dør, med mindre jeg ved, at jeg bare skal ned og handle, uden at have ekstra juice med mig.

Hvordan har jeg så ellers haft det her på de første fem dage? Forbavsende let. Men igen, vær beredt på, at du kan have en anderledes oplevelse, du må ikke tro at det også vil gå som en leg for dig, for det er ikke sikkert. Se det som en benefit, hvis tilfældet er,  jeg kan sagtens møde muren om nogle dage, det vides jo ikke, men jeg er stålfast. Jeg har taget en beslutning.

IMG_5615

1. dag havde jeg lidt tungt hovede sent på eftermiddagen, men den lettede igen, inden den udviklede sig til hovedpine. 2. dagen, havde jeg ikke sovet om natten, ikke pga. hverken juicen eller sult, søvnløshed er generelt noget jeg døjer med og stadig arbejder på at knække koden på. Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg kun får 2-3 timers afbrudt søvn om natten.  Men på 3. dagen sov jeg,  bedre. Vågnede med tungt hovede igen, men så snart jeg var stået op, forsvandt det. Jeg følte slet ikke nogen form for sult, tværtimod, skulle jeg lidt tvinge mig selv til at drikke mine juice. Ikke at jeg var træt af dem, jeg følte bare ikke at jeg var “tørstig/sulten”, men her er det alligevel vigtigt, hvis du oplever det samme, at du alligevel drikker det samme, som hvad der svarer til dit daglige indtag.  Ellers får du slet ikke noget af den næring du har brug for, og det vil sænke dit stofskifte.

IMG_5616

I weekenden var jeg på kursus i stresshåndtering, så der havde jeg sørget for at have juice med til hele dagen. Hvad der egentlig undrer mig er, hvorfor jeg ikke skal tisse hele tiden, noget må tyde på, at jeg skal have endnu mere væske, så fra i morgen, indfører jeg et glas vand i mellem hver flaske juice. Kommer der væske ind, skal der også komme væske ud. Altså medmindre jeg er blevet en dromedar, der gemmer på vandet i puklen. Hvilket jo faktisk er fis i en hornlygte. Tror du stadig at kameler og dromedarer har vandt i puklen, så er det en ommer, den er nemlig i modsætning til hvad mange tror, ikke fyldt med vand, men derimod med fedt. Når det nedbrydes, giver det ikke alene energi til kroppen, men også vand. Høps, så fik du også lidt gratis almen viden med på kontoen, måske du en dag får brug for den, i en omgang Trivial Pursuit.

Men i morgen træder jeg ind i dag 6 og er snart igennem den første uge. Juhuuuu Fik jeg svaret på mit HVORFOR? Ren og skær velvære. Nogle har spurgt om jeg er på slankekur med denne juicedetox. Nej, det er jeg ikke, men skulle der ryge nogle kg, så er det ikke sådan at jeg vil indsende en klage til Forbrugerstyrelsen, men min krop holder godt på hvad den har, grundet min mangeårige stresstilstand, hvor min krop og sind har været i overlevelsesmode 24/7, så jeg forventer ikke noget. Skulle det alligevel ske, vil jeg flage højt, sker det ikke, fuck it, så længe jeg har haft det godt undervejs i processen og det kan give mig lidt mere energi, så er jeg glad.

Har du lyst til at hoppe med på vognen sammen med mig, så fortsætter jeg direkte ind i ny juice uge torsdag. Ønsker du at drikke de samme juice som mig, så koster det 1300,- for en uge. Her får du 72 juice, svarende til 8 juice om dagen. Du kan bestille på: ordre@seimei.me. Se mere om de lækre juice på Seimei´s hjemmeside her: www.seimei.eu

4507 Seimei Wish A6 #11A6F0

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
5. dag på juicedetox - Kvajede mig i dag, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment