14 dage med juice only

Jeps, de næste 14 dage (eller 13 er det nu, for jeg er på mit 2. døgn) er min plan, at erstatte alle mine måltider med juice. Der har været et par stykker, der vantro har spurgt; Øh, kun juice? skal du ikke have andet? Er det sundt? Fra en ende af, ja umiddelbart er det min plan, måske ændrer jeg på parolen undervejs, for det skal føles godt hele vejen igennem, forstået på den måde, at jeg nægter at gå møg hamrende sulten i seng. Min erfaring siger mig, at det er de første to tilvænningsdage der er den største udfordring, der sidder sukkermonstret (også hos mig, der ellers ikke spiser slik, drikker sodavand mm.) og skriger på opmærksomhed, men når først kroppen har fanget konceptet, så går det som en leg, måske krydret af et par bum på vejen, men du kommer over dem.

Hvis jeg på dag 10 har lyst til noget,  at sætte tænderne i, så vil jeg gøre det, men kun hvis jeg føler det nødvendigt. Det er klart, at der ikke vil være en skid udrensning, hvis jeg hver dag hælder et eller andet uhensigtsmæssigt i hovedet, og i og med, at jeg er en all in person, så satser jeg på at gennemføre de 14 dage – kun på juice. Men du skal jo gøre som DU lyster og som føles rigtigt for dig. Vil du spise almindelig morgenmad og juice for resten af dagen, eller juice frem til din aftensmad, så er det dét du gør. Jeg ved bare, at min krop har brug for en nulstilling og på at få renset systemet igen og komme af med noge affaldsstoffer.

Der VIL være dage hvor det går som en leg, og andre, hvor du kun kommer igennem, fordi du har sat dig det for, men effekten er ikke til at tage fejl af. Det er dog første gang, at jeg skal juice i hele 14 dage, sidst jeg gjorde det, var det i 8 dage, men i de 8 dage, havde jeg ikke hovedpine/migræne, som jeg ellers lider meget af, mine andre fysiske symptomer var også stærkt mindsket, så det er min drivkraft. Skulle der ryge et par kg, så vil kg-tyven ikke høre et ondt ord fra mig, men det er ikke mit hovedmål, det er ren og skær for velværets skyld. Så altså, kun juice, og ja, det er sundt. Jeg hælder dagligt lidt Eye Q fiskeolie med citrus smag i én af juicerne, så jeg føler jeg får, hvad jeg har umiddelbart har brug for, bort set fra noget at sætte tænderne i, men min krop har godt af den udrensende effekt. Men lad os nu se hvordan jeg har det de næste 13 dage, min krop kan jo godt reagere anderledes denne gang, jeg ser nu frem til, om jeg kan mærke en forandring, til det bedre.

IMG_5574Jeg har lavet et samarbejde med producenten Seimei som laver de skønne Wish juice, som alle er produceret af danske lokale råvarer på deres fabrik på Lolland. I går hentede jeg første leverance, til de første 7 dage. 72 juice i alt, dvs. 8 juice om dagen. Alt er friskmostet, koldpresset og koldtappet. Det, at de er koldtappet betyder, at vitaminerne bevares bedre og den naturlige farve og smag bevares.  Der er fem forskellige smagsvarianter, I tre af juice´ne, er der desuden glutenfri økologiske fuldkornshavre i, som gør, at de minder lidt mere om en smoothie, og har en mere mættende effekt. Derfor sørger jeg for at tage én af dem med fuldkorn, morgen, middag, aften og også som den sidste juice, så jeg har lidt mere mæthedsfornemmelse til natten. Desuden giver fuldkorn kroppen lidt mere energi, gavnlige kostfibre, olier fra frøet kim, proteiner, mineraler og vitaminer – Jeg tror jeg overlever;-)

Det der også tiltaler mig rigtig meget med Wish Juicerne er, at hver gang du køber et produkt/en juicedrik, er du indirekte med til at støtte et godt formål, da en del af indtægten går direkte videre til Seimei´s Wish Fond, som årligt støtter et velgørende formål, i form af en forening, organisation eller virksomhed, som har en social eller velgørende profil – Se, det er lige i min ånd, så wooohoooo, match made in heaven;-)

Som skrevet startede jeg i går, og jo, jeg var lidt sulten, men ikke så min maveknurren oversteg volumen på en Roskilde Festival. Faktisk slet ikke. Ved frokost tid var jeg ekstra sulten, så der tog jeg to i streg, og sådan kan du jo veksle, nogle dage føler du måske at du har bruge for flere, andre færre, i sidste ende, går det nok OP lige op. Jeg begyndte henover dagen at blive lidt tung i hovedet, men den brød heldigvis ikke ud i en decideret hovedpine og migræne. Så skule jeg lige i Netto og købe mad ind til mine børn samt lidt lækkert til i aften, det er jo fredag. Og der kunne jeg godt mærke, at fordi jeg var lidt sulten, så sad det skide sukker-monster og skreg; SE MIG – SE MIG. Jeg købte en pakke Snøfler (elsker dem) men har ikke rørt dem. Jeg er rimelig stålfast, når jeg sætter mig noget for, det må være en fetich jeg har, gå at pine mig selv ved at kigge på dem, uden at røre. Men er du en person med hang til søde sager og en rygrad der nærmest minder om en overkogt spaghetti, så gør det nemmere for dig selv. Hold dig væk fra alt der kan friste dig. Ingen søde sager i huset, piner det dig, at resten af familien sidder og skovler flødesauce, bøf og måske lidt lækkert til dessert, så hold dig væk imens. Lad andre om at købe ind,så du ikke bliver fristet af at alt det lækre der bugner på hylderne, ingen grund til at pine dig selv (lad mig om det ha ha). Gevinsten er, at efter din juice periode, så vil du have langt mindre hang til sukker og søde sager, du har givet ham sukkermonstret, lidt af en lussing i hovedet – med en stol.

Har du lyst til at gøre mig selskab i min uge 2, og dele dine oplevelser her på bloggen, er du velkommen, så kan vi heppe lidt på hinanden, hvis vi på et tidspunkt møder muren, og samtidig dele vores oplevelser og eventuelle forandringer i kroppen. Du kan enten vælge at juice selv, eller købe en 7 dages pakke fra Seimei til 1300,-. Jeg har selv juicet før, og jeg kan afsløre, at der går en hel del råvarer til, og du skal juice/presse rigtig meget, for at komme op på den mængde, det maaaaaaagter jeg ikke. Her slipper du for tiden og svineriet. Skide nemt, og de smager skide godt. Det kan jeg roligt sige nu, hvor jeg er godt i gang med dag 2.

Via Seimei får du som sagt 72 juices svarende til 8 juice om dagen, du skal hente dem på lageret i Ishøj. ER du interesseret eller vil bestille, kan du skrive til ordre@seimei.me

Smagsvarianterne er:

IMG_5592
Æble-Jordbær- Solbær, min umiddelbare favorit ( i morgen er det måske en anden)

Æble – Stikkelsbær

Æble – Solbær – Fuldkorn

Æble – Jordbær – Solbær –  Fuldkorn

Æble – Kirsebær – Solbær – Fuldkorn

Nå, nu skal jeg altså lige tisse, for det er en af sideeffekterne, du tisser en del, og det er jo en fordel, når du skal have skyllet affaldsstofferne med ud. Husk også at drikke rigeligt med vand (siger jeg med stigende vandstand i øjnene), det hjælper både med udrensningen og mærhedsfornemmelsen, som du nok vil kæmpe med i starten. Jeg skriver hvordan jeg har det i løbet af weekenden, hvor jeg vil være på henholdsvis 3. og 4. døgn og skriv endelig, hvis du har lyst til at hoppe med på vognen, når jeg starter på min anden uge på torsdag.

Se mere på: www.seimei.eu

Skål
IMG_5594

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
14 dage med juice only, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Be first to comment